- Project Runeberg -  Under Nordlysets straaler : Skildringer fra Lappernes land /
182

(1885) Author: Sophus Tromholt - Tema: Sápmi and the Sami
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

182

VED JULETID I KOUTOKÆINO. 182

Jeg passer mine ensformige Forretninger, aflæser
Instrumenterne ved Lygtens Skin, den ene Dag som den anden;
langsomt glider Timerne hen for den ensomme Eneboer i Ørkenen.

Aldrig har derfor nogen mødt et mere velment og hjærteligt
Velkommen end det, hvormed jeg modtog Markedsgjæsterne, da
de langt om længe atter vendte tilbage hertil. De medbragte
tillige en kjærkommen Berigelse for vort lille Samfund, nemlig
Stedets Præst, der under hele mit Ophold hidtil har været
fraværende. De første Raketter, som nogen Sinde er stegne op fra
denne Del af Jordoverfladen, hilste de Hjemvendende et funklende
og knaldende Velkommen. og gav Lapperne en ny Anledning til
maalløs Forundring.

Med Præstens Ankomst er en ny Side af Livet her traadt
i Virksomhed: den kirkelige. Hidtil har Kirkeklokken kun en
sjælden Gang tonet hen over Snemarkerne, naar en Død i sin
simple Trækiste er bleven hensat i Lighuset. Da Præsten kun
opholder sig her om Vinteren, maa ikke alene Bryllupper og
Barnedaab, men ogsaa Begravelser opsættes til denne Tid.
Dødens Le arbeider imidlertid her som alle andre Steder hele
Aaret rundt, og de Døde kan derfor ofte komme til at vente
længe paa deres Begravelse. Fjældlapperne maa hensætte Ligene
et eller andet Sted ude i den frie Natur — tidligere nedlagt i en
Pulk, nu almindelig i en hjemmegjort Trækasse — indtil der kan
blive Leilighed til at befordre dem til Kirken. Det trange Rum
i det lille Lighus, der staar i et Hjørne af Kirkegaarden, var
derfor ved Præstens Ankomst næsten opfyldt med saadanne
Kister. —

Det er Juleaften — ja. det fortæller Almanakken. Her vil
Øiet forgjæves søge de rigt oplyste Stuer, hvor muntre Børn
danser om Juletræet med dets prangende Frugter. Lapperne
ligger i deres mørke, smudsige Rum, klædte som paa alle andre
Tider, levende, tænkende og følende, som de hver Dag lever,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:05:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordlysets/0200.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free