Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
31(3
UDFLUGTER FRA KOUTOKÆINO.
tog selv i mine Hænder Rebet, der holdt Hunden. Denne
Methode var imidlertid heller ikke uden Ulemper, thi Rolf var snart
paa den ene, snart paa den anden Side, snart løb Renerne
hurtigt, snart langsommere, og jeg maatte derfor uafbrudt have min
Opmærksomhed henvendt paa Hundens Reb, for at holde det
klar og for ikke selv at faa det om Halsen. Naar man har saa
meget at passe paa, er det undskyldeligt, at man en Gang imellem
glemmer at holde Pulken i Balance; De vil derfor forstaa, at
naar jeg siger, at jeg en halv Snes Gange væltede ud af Pulken
paa Hjemveien, saa glemmer jeg at medregne mindst lige saa
mange lignende Tilfælde, for at De ikke skal tro, at jeg er alt
for ubehændig.
Før jeg begyndte paa denne Udflugt, forberedte jeg Dem
paa, at den ikke kunde bringe noget stort Udbytte. De synes
maaske endogsaa, at det mere var en Historie om en Hund end
Skildringen af en Reise. Det kan være, De har Ret. Men Rolf
spiller ogsaa sin, om end kun beskedne Rolle i mit Vinterliv i
Koutokæino, saa at jeg som samvittighedsfuld Referent har troet
ikke at burde forbigaa den i Taushed. —
Hvis De ikke er kjed af mig som Fører, saa følg mig
dernæst op paa Gargovarres høie Top, hvor vi skal besøge en
anden Seite. Denne skal, det forsikrer Lapperne i hvert Fald,
være kunstig tilhuggen som et Menneskehoved med Øine, Næse
og Mund.
Det er en lige saa straalende Morgen — eller for at tale i
Overensstemmelse med Deres Uhr: Formiddag — som alle dens
Forgængere nu i ugevis har været. Solskiven titter netop frem
over Bakkeranden i Sydost og kaster sit fagre rødgule Skjær hen
over Skraaningernes høieste Dele, medens de lavere endnu slumrer
under Skyggernes blaalige Slør. Himlen hvælver sig i majestætisk
Benhed som en azurblaa Kuppel over den hvide Jord. Fra alle
Skorstenene — Lapperne koger Kaffe — stiger de lange Røgsøiler
lodret i Veiret, ikke bevægede af nogen Luftning, hvide som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
