Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
31(3 UDFLUGTER FRA KOUTOKÆINO.
Pulk og hastede af Sted med susende Fart efter sin flygtende
Ren og min jagende Hund.
Pulken og jeg var ene tilbage paa Valpladsen.
Rolf kom omsider tilbage, og flk sine Prygl. Nu var vi
atter tre. Men hvor var den fjerde?
Jeg ventede til Middag — der kom ingen Jossa. Saa tog
jeg Reiseklæderne af. Jeg ventede til Aften — der kom ingen
Ren. Først den følgende Dags Aften vendte Jossa tilbage med
Flygtningen.
Det er en af Ytringerne af denne Mellemting mellem
Tamhed og Vildhed, hvorunder Renen lever, at den, saa snart den
ikke føler det materielle Baand: Tømmen eller Lassoen mellem
sig og en Menneskehaand, eller ser sig omgærdet af Vogternes
og Hundenes Ring, betragter og opfører sig som fri og vild.
Jossa foer omkring fra Sted til Sted. men speidede alle
Vegne forgjæves, og uheldigvis tabte han snart Renens Spor; han
kjørte i Syd og Nord, han forespurgte i Renbyen, hvor Renen
hørte hjemme, han kjørte i Øst og Vest —• forgjæves. Først om
Aftenen fandt han Desertøren; Tømmen havde forviklet sig i en
Busk og derved gjort al videre Flugt umulig.
Altsaa om igjen, Kjære!
Renerne, prydede med røde og gule Kvaster og Baand og
Rosetter, har alt ventet fra foregaaende Aften; Lille Jossa er nu
i Færd med — o. s. v., ganske som oven for. kun to Dage senere.
Men denne Gang var Rolf forsvarlig indelukket, saa Afreisen gik
for sig uden andre Ulemper end de, der altid let medfølger ved
en saadan Leilighed. Det første Stykke Vei er Renen nemlig
altid som fra Sans og Samling, og lige over for dens vilde Galop
og lunefulde Sidespring formaar den Kjørende ikke stort: man
maa give sig Renen og Skæbnen i Vold med det stille Ønske, at
en af dem eller begge ikke fører En mod et Gærde eller en
større Sten. Har Renen først løbet den værste Hidsighed af sig.
gaar det bedre, skjønt Farten altid er temmelig vild og uregel-
21*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
