- Project Runeberg -  Under Nordlysets straaler : Skildringer fra Lappernes land /
324

(1885) Author: Sophus Tromholt - Tema: Sápmi and the Sami
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

31(3

UDFLUGTER FRA KOUTOKÆINO.

mæssig, omtrent som om De reiste paa Havet i en Baad, foran
hvilken der var spændt en Delfin.

Men en prægtig Fomøielse er det — naar man først er lidt
vant dertil — saaledes at fare hen over de lange, uveisomme"
Strækninger, overhovedet det bedste, synes jeg, hvad disse Egne
byder. Lad andre foretrække den trange Jærnbanekoupé eller
prise Dampskibssalonens kvalme Rum — hvad er det mod denne
friske, vilde, ubændige Fart over Sneen, uden Vei, uden Hensyn
til Hindringer eller Vanskeligheder; biot fremad, fremad i Galop,
hen over Skrænter og Stene og Buske; jo vildere, desto bedre,
jo voldsommere, desto fornøieligere. Hvad gjør det, at man hvert
Øieblik vælter ud af Pulken og slæbes et Stykke hen ad Marken
— man risikerer ikke stort derved, det er biot en lille Afveksling
—- op igjen! Og saa ned ad de bratte Bakker; hu hei! hvor det
gaar; Pulken og Renen kappes om at komme først ned: til sidst
er Pulkens Bagende forrest og Renens Forben bagest; og selv om
Pulk og Mand og Ren, vuotta-raipe og Tømme i et kaotisk
Sammensurium ruller ned en compagnie som en uopløselig Klump,
saa er det hele biot Løier — fremad — videre!

Underligt er det, at det lille Dyr kan udholde saa langt og
saa længe at haste af Sted med sin tunge Byrde, underligt, at
det kan udholde de Stød og Slag, som det uophørligt faar paa
Krop og Ben af Pulken og dens spidse, skarpe Forstavn. Thi
skaansom mod sin Ren er Lappen ikke; der findes hos ham ikke
en Gnist af Araberens Kjærlighed til sin Hest; og Renen er dog
langt mere for Polens Ørkenbeboer end Hesten er for Ækvators.

Kun med nogle faa Standsninger har vi i omtrent to Timer
tilbagelagt de tre Mil til Galanito eller Mor ta s. Her ligger
nogle spredte Huse, tre fastboende Lappefamiliers Boliger.
Renerne spændes fra og faar deres velfortjente Løn i Form af saa
megen Mos, de kan æde, medens Jossa gaar bort for at finde en
af Mændene, der kan føre mig til Seiten paa Gargovarre, thi selv
kjender han ikke Veien.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:05:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordlysets/0346.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free