Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
31(3 UDFLUGTER FRA KOUTOKÆINO.
Jossa løber fra Hus til Hus, men kommer tilbage med den
Besked, at ingen af Mandfolkene er hjemme. Hvad gjør man
saa? Jossa er ikke tvivlraadig; han forsvinder igjen, og vender
faa Øieblikke efter tilbage med en — jeg havde tankeløs nær
skreven skjørteklædt, men husker i rette Tid paa. at Skjørter i
Almindelighed ikke er i Brug paa denne Kant af Jorden, altsaa:
— kvindelig Fører. Jeg ser, det er Thuri Marit, min gode
Veninde fra i Høst, da hun med sin skraalende Unge — Hensynet
til Sandheden byder mig at tilføie i Parenthes: et hos lappiske
Piger ikke usædvanligt Appendix — fulgte med paa den lange
Baadreise op ad Elven til Koutokæino.
Thuri Marit er saa fager, som en lappisk Pigelil paa mellem
30 og 40 i Almindeliglied pleier at være; hendes uvaskede
Kinders Rødme fordunkler Rosens og kappes med mit røde Blæks
om Forrangen; hendes uredte, ravnsorte Haar gror frodigt som
en Urskov, som Fantasien anelsesfuldt befolker med de Uhyrer,
der hører en saadan til; hendes Hænders sorte — dog, hvortil
alle disse Detailler; jeg tror, De ser allerede Thuri Marit staa
lyslevende for Deres Øine. Hvis ikke, kan De svøbe Dem ind i
en Pæsk, i et halvt Aars Tid tage Bolig i et Hundehus, lige saa
længe lade være at klæde Dem af, vaske og rede Dem — og saa
stille Dem selv foran et Speil.
Thuri Marit ved, hvor Seiten staar; hun har ofte set den,
og lover at føre mig sikkert hen til den. Thuri Marit forstaar
rigtignok ikke et eneste norsk Ord. og jeg ikke mange flere
lappiske, men efter at Jossa har indprentet mig, at „hold Renen"
hedder „doalla hærge" og „hvor er Veien": „gost læ gæidno",
mener jeg at turde anbetro min kostbare Person til
Lappeamazo-nens Varetægt, stolende paa, at jeg næppe i hendes Øine kan have
saa mange tillokkende Sider, at hun kunde tænke paa al bortføre
mig, saaledes som det en Gang gik en Præstefrue, der havde
tændt sin lappiske Førers Hjærte i Brand. Hvad Kræfter angaar,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
