Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
RÆDSELSPERIODEN I KOUTOKÆINO.
hvor de drog frem, udbredte de Skræk og Forvirring blandt
Folket. De var ogsaa brudte ind i Handelsmand Ruth’s Hus, og
et. Fruentimmer havde sønderrevet hans Kones Kjole, fordi hun
ikke vilde anerkjende de Forvildedes Aandelighed. De trængte
ind i alle Værelserne og ind i Kramboden, lyste Forbandelse over
alt og over alle, og truede med at ville dræbe Husets samtlige
Beboere, thi „det var ikke nogen Synd".
Straks den næste Morgen efter sin Ankomst gik Stockfleth
hen i Skolelærerens Hus, hvor de fleste af Urostifterne havde
taget Bopæl. Han hilsede dem, men ingen svarede ham. Han
talte til dem, men de ændsede ham ikke. To Mænd og et
Fruentimmer hoppede med begge Ben op og ned i Stuen og fordømte
alle Uomvendte til Helvede; paa Gulvet laa Mænd, Kvinder og
Børn. De tre Hoppende vendte sig nu mod Stockfleth,
fordoblede deres Bevægelser og blev end mere høirøstede; da de til
sidst trængte helt ind paa ham, maatte han med et Par Rap af
sin Stok holde dem i tilbørlig Afstand. Men derved kom der
Liv i dem, som laa paa Gulvet; alle kom paa Benene, hoppede,
slog op og ned med Armene, med ophidsede og fordreiede
Ansigter udstødende Trusler mod og Fordømmelse over alle
Uomvendte. „Jeg stod hensunken i Beskuelsen af deres vilde Færd.
Der laa noget saa vanvittigt, noget saa dæmonisk i deres
Vildskab. Omsider gik jeg langsomt og roligt hen mod Døren: uagtet
deres Ophidselse, deres uafbrudte Hoppen, Hujen. Truen og
Op-fordren til Omvendelse lod de mig dog uanfægtet den nødvendige
Plads. Da jeg kom til Døren, standsede jeg og vendte mig om
for endnu en Gang at kaste et Blik hen paa disse Mennesker.
Jeg overraskedes nu ved et Syn, der altid siden har staaet
levende for mig. Et 10 Aars gammelt Drengebarn trængte sig
frem mellem de Voksne, uafladelig hoppende som de, med de
samme fortrukne Ansigtstræk som de, udstødende de samme
Forbandelser som de. Jeg stod nogle Øieblikke og saa til, og gik
derpaa langsomt ud gjennem den lange og mørke Gang; de fulgte
22*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
