Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
340
RÆDSELSPERIODEN I KOUTOKÆINO. 340
mig hujende i et Skridts Afstand. Da jeg var kommen udenfor,
gik jeg nogle Skridt frem, hvorpaa jeg standsede, vendte mig om
mod dem og saa paa dem. Hujende, hoppende og bandende
stillede de sig op uden for Huset; de var saa hæse, at man
næsten ikke kunde skjelne artikulerede Lyd. Misbilligende deres
Færd med en Haandbevægelse og ved at ryste paa Hovedet, gik
jeg til sidst, forfulgt af deres Hujen, indtil jeg var kommen dem
af Syne. Idet jeg gik, sluttede flere Lapper, som jeg mødte, sig
til mig og fulgte mig til Skolehuset, hvor vi aftalte Tiden til vor
Aftenandagt og Bibellæsning."
En talrig Forsamlirjg indfandt sig om Aftenen til Andagt i
Skolen; her herskede Stilhed og Opmærksomhed. En af de
tilstedeværende nogenlunde besindige Aandelige sagde haanende om
Stockfleth: „Stakkel, han vil give af den Aand, som han har, Stakkel!"
Dagen derpaa gik Stockfleth atter hen til Skolelæreren;
der var nu indtraadt Havblik efter de tre Dages uophørlige Rasen
Nat og Dag. „Min Hilsen blev besvaret; Skolelæreren sad paa
en Stol, jeg gik hen til ham, og vi hilsede hinanden paa det
venligste med den lappiske Omfavnelse. Efter nogle Øieblikkes
rolig Samtale faldt han pludselig ned paa sit Ansigt og omfavnede
mine Fødder; i samme Øieblik laa ogsaa alle de andre
Tilstedeværende paa deres Ansigter bøiede til Jorden, hylende over deres
Synder og fremsigende en Syndsbekjendelse. Efter den første
Udgydelse kom jeg efterhaanden til Orde. Efter en venlig og
fortrolig Samtale faldt nu ogsaa jeg paa Knæ og ligesaa de
øvrige, der igjen havde reist sig. Jeg endte med en Bøn, som
flere af dem lydelig fremsagde efter mig. Vi reiste os igjen, og
under vor fortsatte Samtale formanede jeg og bad dem
indtrængende, at de ikke maatte forlade og foragte deres egentlige Dont."
„Tror Du, at Du taler af Aanden, naar Du taler til
Menneskene?" spurgte pludselig en af de Tilstedeværende, og alles
Blikke hvilede nu spørgende paa Stockfleth. Han svarede: „Ja,
jeg tror det, og derfor tror jeg det, fordi jeg aldrig siger eller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
