Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
422
THINGUGEN I KOUTOKÆINO.
I Kramboden og udenfor træffer man derfor ikke saa ganske
sjældent Folk, der i en temmelig betænkelig Grad har overskredet
Grænserne for, hvad deres Kræfter kan taale. Her er der en,
som juøiker; der holder en anden et langt, uforstaaeligt Foredrag,
ledsaget af de livligste Gestikulationer. Men som i hele deres
Optræden, er Lapperne ogsaa, naar de er berusede, yderst
godmodige; deres Sind er nær ved at strømme over af Velvillie og
Menneskekjærlighed. de omfavner, klapper og kysser hverandre.
Jeg var i Thingugen meget populær blandt dem, fordi jeg
af og til skjænkede en eller anden af dem en Snaps Kognak.
„Voj, voj, dat læ garras!" (o. den er stram), sagde de da i
Almindelighed, og satte det mest velvillige Ansigt op for at faa en
endnu. En Dag havde jeg faaet to nette Fyre op paa mit
Værelse i Præstegaarden, hvor jeg under Thingtiden boede, da mine
Lokaler i Lensmandshuset afbenyttedes af Juristerne. Det var
Aslak Johnsen Bals og Niels Andersen Eira. Den sidste havde
et Par udmærket smukt udskaarne Knivskeder af Ben, som jeg
gjærne vilde erhverve for Bergens Museum; men da han allerede
var i en ikke ganske normal Tilstand, og heller ikke kunde et
eneste Ord Norsk, skulde Aslak være hans Mellemmand og Tolk.
Denne Aslak er nylig retourneret fra Trondhjem, hvor han i
nogen Tid har levet paa Statens Bekostning i en bekjendt Anstalt;
han har her ikke alene tillært sig det norske Sprog, men ogsaa meget
slebne Manerer; for øvrigt er det en meget slu Person, og der
skal Paapasselighed og Kunst til for ikke at blive narret af ham.
Aslak sagde, at siden det var mig, skulde jeg have Sagerne for
15 Kroner: de var mindst det dobbelte værd. Jeg vidste jo,
hvem jeg havde for mig, og bød 0 Kroner. Aslak slog Hænderne
sammen af Forfærdelse og saa med himmelvendte Blikke smilende
op mod Loftet. Men det var det samme, Niels trængte til Penge,
jeg skulde faa dem for 10 Kroner. Jeg fastholdt mit Bud: 6
Kroner, ikke en Smule mere. Aslak konfererede nu i længere
Tid med Niels, der halvt sovende holdt sig fast til et Bord, for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
