- Project Runeberg -  Under Nordlysets straaler : Skildringer fra Lappernes land /
463

(1885) Author: Sophus Tromholt - Tema: Sápmi and the Sami
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

REISE TIL SODANKYLÄ.

1 .Muonioniska var alt snebart, og Elven gaaet op paa lange
Strækninger. Varmen blev mere og mere trykkende; det uden
for Vinduet i Solskinnet hængende Thermometer viste over 30°
Celsius, og vi maatte om Eftermiddagen inde i Værelserne tage
Frakkerne af og gaa — tilgiv mig Læserinde! — i Skjorteærmer.
Lensmanden, hvis hele Liv omtrent hengaar med Reiser i sit
store Distrikt, og hvis erfarne Kyndighed jeg derfor kunde stole
paa, udkastede for mig en Reiseplan. som han haabede skulde
føre mig frem til Hätta trods de fortvivlede Forhold. Min Parodi
paa en Vappus sendtes Formiddagen efter vor Ankomst af Sted
med Renerne ad den sædvanlige Vei til Hätta; jeg selv og
Bagagen skulde følge en anden og noget længere Vei med Hest og
Slæde.

Endelig slog ogsaa her Afskedens Time. og Klokken 6 om
Morgenen forlod jeg det gjæstfrie Hus. dog ikke førend den
uovertræffelige Lensmand havde proppet mine Lommer med Cigaretter
og fyldt Slæden med alle mulige Levnetsmidler og en Legion af
Flasker med Kognak. Banko, Akvavit og 01. Det lyder utroligt,
men det er sandt: jeg bragte flere fyldte Flasker til Koutokæino,
end jeg medførte derfra.

Jeg havde kjørt et Kvarters Tid paa den brede Muonioelv,
da brister Isen, og Hesten synker igjennem den. Kusken og jeg
er naturligvis i samme Nu ude af Slæden. Hesten forsøger at
arbeide sig op, men under disse Bevægelser bliver Hullet større,
og den synker dybere ned. 1 faa Øieblikke har Kusken frigjort
den fra Forbindelsen med Slæden, og gjør, hvad han kan for at
trække den op: forgjæves, den gaar ned i Stedet for op, nu er
kun den nederste Del af Forbenene og Hovedet over Vandet. To
fortvivlede Mennesker er de eneste Tilskuere ved denne Scene:
det er Kusken og mig: jeg havde aldrig før staaet foran et
saadant Tilfælde og var fuldstændig maalløs: jeg kunde ikke gjøre
andet end at hjælpe Kusken med at holde i Tømmen, for at ikke

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:05:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordlysets/0485.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free