Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
REISE TIL SODANKYLÄ.
Dyret skulde forsvinde aldeles for vore Øine. Han brølede hvert
Minut af alle Kræfter: „Hjælp, Hjælp, en Hest er gaaet gjennem
Isen, Hjælp, Hjælp!" Det nyttede lidet, ingen viste sig. intet
Hus var i Nærheden. Vi forsøger atter at trække Hesten op;
umuligt, vi opnaar kun at gjøre Hullet endnu større. Kusken
raaber igjen, men ingen svarer, og ingen kommer; han hugger
Afsatser i Isen, for at vi skal staa mere sikkert; han haler i
Hovedet og jeg i Benene. Ingen Forandring, inlet Haab om at
redde Hesten. Kun Hovedet med de næsten tillukkede Øine og
Forhovene laa paa Isens Rand; det skjælvende Dyrs sidste Time
syntes at være kommen. Da omtrent tre Kvarter var hengaaede
med disse mislykkede Forsøg, lod Kusken mig staa alene med
Tømmen i Hænderne, bad mig endelig holde godt fast, og løb
saa over paa den ene Bred. hvor han gjentog sine Nødraab.
Der stod jeg da alene paa Muonioelvens Is i en høist
eiendommelig og alt andet end misundelsesværdig Situation. Jeg
strittede imod af alle Kræfter, men kunde hvert Øieblik risikere,
enten at se Hesten forsvinde i Hullet, eller at den tynde Is vilde
briste, og jeg som en Sten synke ned i den her mange Favne
dybe Strøm. Heldigvis holdt Hesten sig rolig, det stakkels Skind,
og Isen brast ikke. Da Kusken til ingen Nytte havde brølet sig
hæs paa den ene Bred, løb han over paa den anden, og bad
mig atter i Forbifarten endelig holde godt fast. Jeg holdt, hvad
jeg kunde, men det sved i mine Hænder.
Paa den anden, fjærne Bred blev der endelig svaret paa
Kuskens fortvivlede Raab, to Mænd kom med Kræfter og Reb,
alle fire trak vi, som gjaldt det vort eget Liv, og endelig havde
vi den Tilfredsstillelse at faa Hesten op paa Isen. Den rystede
Vandet af sig, flk et Tæppe lagt over Ryggen, blev straks spændt
for, og lod som om ingen Ting var hændt.
Jeg kan ikke nægte, at jeg var glad, da vi ved den første
Station Pul tan en forlod Elven, og kom ind paa et rigtignok
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
