Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning - 1. Universalhistorisk Vidskab - Den christelige Anskuelse som Kilden til universalhistorisk Betragtning af Menneskelivet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tidlig er tilstodt ham et stort Uheld, der bragte Jorden
hos ham i en skiæv Stilling til Himlen, Tiden i
Misforhold til Evigheden, og Menneskenaturen i Vilderede,
det bevidner baade den daglige og den universal-historiske
Erfaring for höit og klart til, at noget Menneske
med Glimt af Aand og Gnist af Sandheds-Kiærlighed
kan nægte det. Hoved-Spörgsmaalet er ikke engang,
hvad man skal kalde dette store Uheld; thi vel lider
Naturalisten ikke Ordet Synde-Fald, der, som alle Fald,
klinger lidt plat, og vil hellere sige Vildfarelse eller
Aberration; men da det kan hedde begge Dele, og en
hver Udskeielse fra den naturlige Bane unægtelig for en
aandig Skabning maa være Synd og lede til Fald, maa
Naturalisten indsee, det er heller ikke værdt at trættes om.
Sagen er kun, om Skaden kan helbredes paa naturlig
Maade eller ikke, og det er vor store kirkelige Trætte,
hvori al Mæglen kun er latterlig; thi her er ingen
Middelvei, uden en magteslös Tvivlraadighed, der
enten maa være Overgang til en bestemt Tro, eller
lamme al Virksomhed og styrte os i Selvmodsigelsens
bundlöse Afgrund, som er den evige Död og
Aandens Helvede. Naar vi derimod blive os vor Modsætning
klart bevidste og stræbe, hver i sit Kirkesamfund,
skarpt at giennemföre den, da frygte vi
ikke mere for at have fælles Anskuelse i Alt, hvad
der kan være sandt under begge Forudsætninger; og
da först kan Erfaringen bevise, enten de Christne eller
Naturalisterne foer vild, thi af Frugterne skal Træet
kiendes; men saalænge vi er kirkelig sammenblandede,
er al vor Virkning chaotisk, og en ligesaa bitter som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
