Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning - 1. Universalhistorisk Vidskab - Latinsk Kragemaal en Gru for Aanden og en Pest for alle Tungemaal - Nygræsk aabner en levende Forbindelse med Oldtiden, ligesom Islandsk med Middelalderen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Men skal de Lærde da ikke have et Sprog for dem
selv og deres egen Mund? Nei, de skal ikke have et
selvgjort Kragemaal, som nytter til ingen Ting, men er
fordærveligt i alle Maader, da Intet kan staae mere fiendtligt
imod Menneske-Livet og Folkenes Modersmaal, end
et Tungemaal, sammensat af döde Bogstaver, og forgudet
som et Sprog-Mönster, det har femhundrede Aars
sorgelige Erfaring saa rædsom klart beviist, at den
vaagnende Aand snarere fristes til, hvad den dog ingenlunde
maa, at banlyse alle döde Sprog af den almindelige
Skole.
Men de Lærde skal ikke alene have Lov til at bruge
et Sprog, der aabner dem fortrinligt Bekiendtskab med
Oldtiden, de skal meget mere forpligtes dertil, thi det
vil have de mest velgiörende Fölger, naar det kun er et
virkeligt, levende Sprog, og Ungdommen ikke plages
dermed, men kun veiledes og opmuntres dertil. Valget
kan heller ikke være tvivlsomt, thi kun Eet af de tre
Hoved-Sprog fra Oldtiden, nemlig det Græske, er
endnu levende; og da det tillige aabner Adgangen til den
eneste Literatur fra Oldtiden, der egenlig kan kaldes
saa, maae alle Folk med Aand ogsaa herom være enige.
Ventelig vil Dödningen ogsaa her foreslaae en
Middelvei, nemlig: vel at giöre Græsk, men gammelt
classisk Græsk til de Lærdes Sprog, thi naar man kunde
slippe med at skræve fra den ene Grav til den anden,
var Döden reddet; men Aanden lader sig ei narre, og
Ny-Græsk maa og skal det derfor være, först og sidst
for Livets Skyld, dette store Fortrin, intet Andet kan
sammenlignes med, endsige opveie, men dog ogsaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
