Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning - 1. Universalhistorisk Vidskab - Universalhistoriens Prophet William Shakspear
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
38 Universalhistorisk Vidskab.
Sprog, men at det tvertimod begge Steder er den ægte
nordiske Kraft, der, med meer og mindre Held, stræber
at giennembryde den romerske Muur.
Og nu vil jeg gribe Leiligheden til at slutte denne
forelobige Betragtning, der truede med at blive uendelig;
thi hvormed kan den bedre sluttes endnu, end med det
bedste Varsel for Roms Undergang og Nordens Op
standelse, ja, med universalhistorisk Videnskabeligheds
store Prophet, thi det er William Shakspear, derfor æres
han, som alle Propheter, mest efter Doden, og udenfor
sit Fæderneland! Ja, vi hermde, som have den gamle
mythiske Spaadom, vi maae see det med mest Forundring,
hvorledes Menneskelivet i hele sin historisk underfulde
Udvikling svævede for Skjalden, og giennemlynedes af
hans prophetiske Blik, saa der vil neppe være eet Ka
pitel i den store Universalhistorie , vi forvente , hvortil
ikke den mest passende Overskrift skulde findes i Shak
spears Historier, som de saa træffende kaldes. At han
imidlertid aldrig selv kom til nogen universalhistorisk
Anskuelse, kom sikkert af, at han fattedes Nordens Myiher,
som kun spogte for ham, lig Hamlets Aand, og anklagede
deres Morder, men kunde ingen Hevner finde; men selv
om han havde havt baade Mytherne og Anskuelsen, vilde
han dog neppe avlet en tilsvarende Videnskabelighed,
thi for at kunne det, maatte han virkelig vundet Ben
Johnson, hvem han nu kun forbausede, og blev vist ikke
dyrebar, for han var dod og kunde ei meer lade Falstaf
lee sin Mave itu ved Amboltens Lovtale over For
hammeren. Aanden spilder aldrig sine Kræfter, om det
end synes saa, og Shakspear havde derfor kun, hvad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
