Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning - 2. Myther og Mythologier - Selv hos dem, som hos hver Enkeltmand, Ungdommen Phantasiens, Mellemalderen Fölelsens og Alderdommen Eftertankens Tidsrum
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
48 Myther og Mythologier.
fromme Fædre, thi de vidste aabenbar ikke hvad de gjorde,
de var videnskabelig aandlose, og raaatte derfor i Skolen
trælle for Roms Meen-Vætte ; men jeg siger det, for at
man kan see, hvi Christendommen ikke for længe siden
styrtede den romerske Tyran og forebyggede den bag
vendte Betragtning af Menneskelivet, der endte og maatte
ende med at giøre den eneste ægte og sande Anskuelse,
den Christelige, til Spot.
Nu derimod kan vi indsee, at man, for i Historien
at kiende Menneske-Udviklingens Gang, helst skal regne
i det Store, Kolossalske, hvor lidt meer eller mindre
ingen Forskiel gior; thi hvem kan tvivle om, at for
holdsviis er hele Oldtiden Phantasiens Alder, Middel
alderen Folelsens, og den ny Tid Forstandens eller Etter
tankens, og er ikke. derfor ogsaa aabenbar Oldtidens
Literatur den mest poetiske , Middelalderens den mest
historiske, og den ny Tids den mest philosophiske!
Sammenligne vi nu hermed den daglige Erfaring, da
finde vi ligeledes, at forholdsviis er Phantasien altid det
Herskende i Ungdommen, Folelsen i Manddommen, og
Forstanden i Alderdommen] og da nu ethvert givet Folk
kun er en Forbindelse af Enkeltmænd, og en Deel af
Menneskeslægten, kan vi forud vide, at det maa i Grunden
have fulgt samme Gang, om end Mangel paa Etterret
ninger, eller særdeles indviklede Omstændigheder, kan
giore Sporene svagere hos det ene Folk end hos det
andet.
Havde man imidlertid i den ny Tid, da man tog
sig paa at forklare den Gamle, havt videnskabelig Aand,
da vilde man giemt begge Kunst-Folkene (det Israelitiske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>