Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning - 2. Myther og Mythologier - Det skrevne Ord er et billedligt Udtryk, som, taget egenlig, föder Bogstavtroen, Aandens Helsot - Hos Naturfolkene hele Billedsproget, hvori deres Aand eller Livskraft boer, kan indslumre og opvaagne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
54 Myther og Mythologier.
grundloseste af alle Fordomme, den tommeste af alle
Indbildninger, som den om Bogstavers Liv, Kraft og
Mæle unægtelig er. Sandelig, jeg vil dermed hverken
paastaae, at jeg kan forklare Aandens underfulde Virk
ninger, eller nægte, at Bogstavskriften er et stort Vid
under, og hvem skulde mindre fristes til det Sidste,
end hvem der anvender sin meste Tid paa ret med
Flid at skrive Boger; men at lægge en aabenbar Umue
lighed til Grund, veed jeg, kan umuelig fore til For
klaring, og at prise Boger for, hvad de beviislig ikke er,
maa nodvendig giore os blinde for, hvad de virkelig ere,
saa det maa være det forste Skridt til ret Forstand paa
Ord og Skrift, at vi skarpt adskille to saa ueensartede
Ting, og indsee, at Ordet staaer netop saa hoit over
Skriften, som Legemet over Skyggen, og som Han der
skabte Tungen over ham der skiærer Pennen!
Det er ogsaa blot hos Kunst-Folkene, det falder van
skeligt at oprede Forholdet; thi hos Natur-Folkene er det
saa ioinefaldende, at selv Bogstav-Forguderne er nodte til
at kalde de Sprog dode, som ikke meer er noget Men
neskes Modersmaal, og hvor klogt det er at tale om et
dodt Sprogs levende Ord, vil enhver indsee, som veed,
hvad det- er at modsige sig selv i eet Åandedræt. Der
er imidlertid ogsaa i de levende Sprog en vis Deel, der
egenlig maa kaldes Aandens Udtryk og Bolig, og kan
ei gaae tabt, uden at Sproget derved aldeles mister sin
Aand; kun har Naturen her, som allevegne, en langt
bredere Basis end Kunsten, saa et Naturfolks Aand er
kun bunden til den hele figurlige Deel af Modersmaalet,
eller det naturlige Billedsprog i vidtloftig Forstand. Uagtet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
