Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning - 3. Nordens Kæmpeaand - Middelalderens Chaos - Den gothiske, angelsaxiske og normanniske Udvandring fra de tre nordiske Riger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
100 Noidens Kæmpeaand.
vi Græshopper kalde Lykkens Luner; det var begge Dele,
siger jeg: for al muelig Misforstands Skyld at holde
hos sig selv, hvad man veed gior klogere paa Livet og
leder til den Forklaring, der er Slægtens timelige Maal,
ikke i Modsætning til det evige, men netop til Oplys
ning derom.
Derfor vil jeg nu ogsaa her betegne, hvordan det
gik til, at Nordens Kræfter adspredtes, Oiet luktes, men
Ihukommelsen bevaredes, til Oiet igien kunde aabnesr
ved Anskuelsen samle det Adspredte og, hvor man ei
staaer sig selv i Lyset, give Forstand paa Livet.
Der er, som man veed, tre Riger i Norden, og selv
i dette Oieblik tre Bogsprog (Norsk eller Islandsk, Svensk
og Dansk), saa der er unegtelig tre Folkefærd, men der
er kun Hjerte-Forskiel imellem dem, thi der er klarlig kun
een nordisk Aand, ligesom vor gamle Ask kun havde
een Top, skidndt den havde tre Rodder, og det saae
man klart ved Reformationen. Vi maa derfor tænke os
det gamle Norden som en aandig Eenhed, hvori de
politiske Skillerum, som i det Hele Borgersamfundet,
kun havde lidt at betyde, og de tre store Udvandringer:
den gothiske, angelsaæiske og normanniske, maae be
tragtes som almindelig nordiske, skiondt Broderparten
har været fra det Rige, der blev Udgangspunkten. Da
vi nu veed, at Danmark var Angelsaxernes , og Norge
Normannernes Udgangspunkt, er der ikke mindste Grund
til at tænke andet, end at Sverrig var Gothernes; thi vel
er den gothiske Udvandring saa gammel for os, og blev
Romerne, skiondt i Grunden tidsnok, saa seent bekiendt,
at den ikke lader sig saaledes oplyse som de to Andre;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
