Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning - 3. Nordens Kæmpeaand - Den gothiske, angelsaxiske og normanniske Udvandring fra de tre nordiske Riger - Nordens og Historiens Aand een og den samme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nordens Kæmpeaand 105
har havt, baade ude og hjemme, det tænker man dog
endnu sædvanlig kun lidet paa.
Saalænge man nemlig seer med Gaaseoine, synes
man naturligviis, at Aandens Vinger er af Pennefjec, og
tænker derfor, det var kun bomstærke Prygle og forvovne
Kroppe, der kom fra Norden, og fik Aand i Syd og
Vest, vel ikke af Luften, men dog alt som de lærte at
læse og skrive, og saa længe peger man kun forgiæves
paa Alt hvad der viser det Modsatte. Var det imid
lertid mueligt, uden Aand at forstaae sig paa aandelige
Ting, da maatte vi faae Oinene op, ved at see os om
her hjemme, i det tolvte og trettende Aarhundrede; thi
da havde vi ogsaa faaet Pennen ei blot bag Oret men
ret egenlig i Haanden, og enten vi vender os til Island,
hvor der udstrommede en heel historisk Literatur fra
den paa Modersmaalet , eller til Danmark, hvor Saxos
Bog alene forudsætter og vises en classisk Dannelse der
er ægte, da er det jo klart, at kunde Boger og Penne
blot gjort det Mirakel, at vedligeholde hvad Aand og
Kraft her var tilbage, da skulde vi i det fjortende og
femtende Aarhundrede hverken fattedes Mage til Absalon
eller Saxo, til Sverre eller Sturleson.
Har vi derimod opladte Oine, og veed , at det ind
vortes levende Ord er Aanden selv, og det tilsvarende
Mundtlige er dets Livudtryk, da forundre vi os slet ikke
over, at Historieskriverne var samtidige med de sidste
ædle Kæmper i vor Middelalder, eller rettere, horte selv
til det sidste Heltekuld , som da de ei længer kunde
holde Liv i Ordet, stedte det til Jorde i Bogerne med
en glimrende Ligbegængelse; thi selv Guds Ord er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
