Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning - 3. Nordens Kæmpeaand - Asamaal, Bjarkemaal og Kragemaal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
131
Nordens Kæmpeaand
vide; men hvor de nordiske Oldsagn, jeg kalder saa,
med Nornekvadet (Voluspa) i Spidsen, nærmest har
hjemme, det kan jeg see, thi det er aabenbar hos Bjo
vulfsdrapens, Kædmons og Shakspears Fædre, som Nor
dens mest poetiske eller prophetiske Stamme, og forst
da jeg kom efter det, begyndte jeg at hitte Rede i vore
Oldsagn.
Er nemlig Asamaalet anguldansk, og Kragemaalet
unægtelig norsk, da er Bjarkemaalet , imellem Begge,
nodvendig Gothisk, og det kan jeg see, slaaer lige til;
thi man behover blot at huske, at Stærkodder er en
Gothe og er Skjold saavelsom Kæmpe, og at lægge
hans trehundrede Aar til 450, da Anglerne begyndte at
s!aae Haanden af os, saa er vi forbi Braavalleslaget, hvor
Odin forklædt kiorer Harald Hildetand til Hel, og hvor
Nordmanden tåger fat med Regner Lodbrog. Det er
nemlig ikke blot de normanniske Udflugter, der begynde
med hans Son, som seirede ved Braavalle, men med
Regners Dodssang begynder ogsaa den norsk-islandske
Draperække, og med hans Saga ligeledes den histo
riske Sagarække; saa det er klart, at Brage hin Gamle,
hvem Islænderne tilskrive Regnersdrapen og alt Krage
maal for Harald Haarfagers Tid, fik netop Munden op,
da Stærkodder bed i Græsset, og for Loiers Skyld lade
derfor Islænderne dem endog personlig modes, ved den
svenske Kong Eisten Beles Hof, som Smagens Sæde
i Regner Lodbrogs Dage.
Hvor Alt, hvad man ikke selv har gjort, slaaer saa
lige til, er det ingen Ære at udflnde Sammenhængen,
men kun Skam at have overseet den, og skiondt Brage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
