- Project Runeberg -  Nordens Mythologi, eller Sindbilled-Sprog /
134

(1870) [MARC] Author: N. F. S. Grundtvig
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning - 3. Nordens Kæmpeaand - Asamaal, Bjarkemaal og Kragemaal - Eivind Skaldespilder, og Island som et aandeligt Jomsborg

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

134 Mordens Kæmpeaand.
sammen med deres Kundskab om fremmede Lande, kan
vi slutte af, hvad de veed, eller rettere ikke veed, om
Norge for Harald Haarfagers Tid. Det var Ludvig Hol
bergs Fædre baade i Poesien og Historien, skal vi huske,
og dermed er baade deres stærke og svage Side be
tegnet; thi næsten uden Undtagelse er Vittighed det
eneste Poetiske hos dem, og deres Sagn er morsomme,
men upaalidelige ; saa vor Brouten af saadanne Skjalde
og vor Trods paa saadanne Hjemmelsmænd i den kri
tiske Historie, har Tydskerne kun havt altfor megen
Ret til at spase med.
Der er imidlertid een mærkelig poetisk og een endnu
mærkværdigere historisk Undtagelse, Eivind Skalde-
Spilder nemlig og Island.
Eivind staaer nemlig ene mellem de gamle norske
Skjalde, ligesom Nordal Brun mellem de nye, thi skiondt
de aabenbar hore til samme Art som de Andre, hæve
de sig dog saa hoit over dem, som den lynende Vittig
hed staaer over den spillende; og Hakoharmaal betegner
derfor et poetisk Stade , hvortil ikke Kunsten trappeviis
forte, men hvorpaa en enkelt Genius opsvang sig, som
Lyset blusser op endnu engang, for det slukkes; thi
Eivinds Sang paa Håkon Adelsteens Gravhoi er ikke blot
det sidste Kvad i oldnordisk Aand, men er det eneste
i lang Tid, og skyldes ventelig den fornyede aandelige
Forbindelse mellem England og vort Norden, som Adel
steens-Fostre levende udtrykker.
Denns Forbindelse, ogsaa et Giftermaal, efter Tidens
Leilighed, mellem Pluto og Persephone, blev af univer
salhistorisJ^Vigtighed, fordi det ikke blot var den old

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:07:08 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordmyt/0160.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free