Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning - 3. Nordens Kæmpeaand - Volsungkviderne og Völunds Kvide som de udvandrede Gothers Bjarkemaal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nordens Kæmpeaand. 151
udvandrede Gothers Bjarkemaal*), som ikke blot lettelig
kunde, men maatte nodvendig blive bekiendt baade i
deres nordiske Bjem og i Landene, de hærjede og for
en stor Deel indtog. Dette er ingen Giætning greben i
Luften, men udsprungen af den eneste faste historiske
Punkt, vi kan gaae ud fra i Undersogelsen, Beretningen
nemlig hos Jornandes om Hermanriks Dod, som viser
os, at Islændernes Jormunrek, og Saxos Jarmerik, er den
toeromte gothiske Stolkonge, der virkelig var samtidig
med Attila og efter Gothernes Folkesagn beherskede
alle Landene fra det sorte Hav til dybt ind i vort Norden.
Her har vi da Fodfæste, og kan fra de krimske Bjerge
ved det asovske Hav**) anderledes herlig overskue Sagn
kredsen, end fra Rosengaarden ved Vorms eller fra
ooget andet Stade, hvor Ålting lober rundt, saa ingen
•Samling bliver muelig. Paa Gothisk hedder ethvert Vand
iob Rinno, og af Jornandes veed vi, det var Renden
mellem det asovske og sorte Hav, der, som Skiellet
tnellem Gother og Hunner, spillede den store Rolle i dé
gothiske Folkesagn; og at Tydskerne i Middelalderen
*) Naar man husker, det er de gamle Elskovs og Kæmpeviser, jeg
kalder Bjarkemaal, vil Navnet ikke stode; og man husker vel,
at foruden de islandske Kvad og dé færoiske Kvæder dreier
den tydske Lied der Niebelungen sig om de samme Kæmper,
der tillige spores i Bjovulfs Dråpe, hos Saxo og i det frankiske
Digt om Valther (Valder), og spoge i Vilkinasaga, Heldenbuch
og de nye Kæmpeviser.
~**) Montes chrinnorum bos Jornandes, og rosmo-fjoll Rinar i
Atlakvifla, st. XVIII, hvortil ogsaa maa henfores Tilnavnet svinn
ås-kunha, som gives Rinen sammesteds.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
