Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning - 3. Nordens Kæmpeaand - Gylfelegen, Bragesnakken og Skalda som en nordisk Poetik fra Middelalderen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
160 Nordens Kæmpeaand.
Stykker er næsten blot Navneramser med en lille An
viisning til at gidre Kieldermænd.
Hermed er vi da indtraadt i det trettende Aarhun
drede, fra hvis sidste Halvdeel Prosodien og Rhetoriken^
som slutte det Hele, aabenbar er, og ventelig var det
Snorres Broderson, Olav Hvitaskald, der, med sin be
romte hedengangne Frænde , som det uovergaaelige
Skjaldemonster, for Oie, udtomte al sin Lærdom for at
vise, hvad der horte til en classisk Stil paa Norsk*).
Vistnok kan man ikke læse alt dette uden lidt
Kiedsommelighed , men det har Edda jo kun tilfælles
med alle Æsthetiker, og hvad den har forud, er, at
Fjerdeparten kan man læse for Lyst, Halvparten kan man
ikke undvære, og det Hele kan man lære meget af og,
naar man lærer lidt bedre Islandsk, let forlige sig med,
da det Altsammen kun udgior et lille Bind, og selv det
Sletteste er naivt nok til at kunne læses som Ironi over
det æsthetiske Uvæsen. See vi endelig hen til, hvad
der stiledes paa og begyndtes, vistnok ikke mesterlig
fra Kunstens , men uforbederlig fra Tankens Side, da
faae vi Ideen om et Kæmpeværk, der visselig vil giore
dem Ære, som udfore det, og gior da vel ei heller dem
Skam, der slog paa det. Fortalen betegner nemlig den
endnu er fra det tolvte Aarhundrede, slutter jeg især af, at der
tales (S. 170) om Kongen af Jerusalem, som den, der virkelig
eier Staden, hvad kun var Tilfældet fSr 1200.
*’) Hoist mærkeligt er det nemlig , at selv Olav Hvitaskald, eller
hvad han hedd, den lærde Islænder i det trettende Aarhundrede,
der kiendte baade græske og ebraiske Bogstaver , bukker slet
ikke for Romerne , men siger, de havde al deres Viisdom fra
Grækerne, men vi have vores fra forste Haand, fra Asien. S. 308.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
