Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fremstillingen - Alfader og Nornerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
186 Alfader og Nornerne.
udtrykker det guddommelige Forsyn, som skaber et Drama,
der ikke ender sig med Dod og Oplosning, men finder
sin Forklaring i evigt Liv og giennembrudt Herlighed.
Derfor, naar vi i Sange og Sagn finde langt færre
Spor af denne ophoiede Forestilling, end vi maatte onske,
da viser det kun, hvad vi desuden veed, at man faaer
ikke Alt hvad man seer, og naaer paa Jorden aldrig
det hoieste man tragter efter, saa det var naturligt, at
det i Tidens Lob ei gik Nornerne bedre end Forsynet
og Skæbnen, saa til daglig Brug fik det mere Utak end
Roes og Berommelse, og pristes kun for Alvor af de
Færreste i deres bedste Oieblikke, naar de, hævede over
smaalige Hensyn, stirrede vist paa Maalet og Enden af
Alt. Hvor fast det imidlertid sad, at den ene Nome stod
i Modsætning til de to Andre, er alt berort, og afbildes
levende i Helgekvidens Indledning, hvor det hedder:
Orne gnægged
I Arilds-Tid,
Hellige Vande
Fra Himmelbjerg randt,
Da havde Borghild
I Braalund fodt
Helge til Verden,
Hugprud Son.
Nu kom Norner
Ved Nattetid,
Kæmpen at keise
Kaar og Lodd,
Hæder og Ære
Helten de gav:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
