- Project Runeberg -  Nordens Mythologi, eller Sindbilled-Sprog /
201

(1870) [MARC] Author: N. F. S. Grundtvig
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fremstillingen - Asken Ygdrasil

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

201
Asken Ygdrasil.
Naar man nu fortæller os, at hele Asken betyder
slet ikke andet end Luften eller Skyhimlen, saa Skyerne
er dens Blade, Vindene dens Hjorte, og de Kvide Fluer
eller ogsaa Fru Fygomby (Fama) Egernet, da skulde man
vel tænke, det var kun Spas, da det ikke engang paa
nogen muelig Maade lader sig forene med Beskrivelsen,
hvorefter jo Grenene gaae op over Hinden, og kun den
ene Rod findes der, hvor Ginnunggab var, altsaa i Luften ;
men da det, desværre, baade er Alvor og tages derfor,
maae vi een Gang for alle erklære, at alt Sligt, om det
end kunde passe med Beskrivelsen, dog er baade poetisk
og historisk umueligt. Det ligger nemlig for det Forste
i Billedsprogets Natur, som selv de usleste Rimsmede
har en dunkel Folelse af, at man ikke betegner det Syn
lige med noget Usynligt, eller det Nærværende med noget
Fraværende, men netop omvendt, saa ikke selv den elen
digste Smorer vil, naar han mener «Ild», sige «Kiærlighed»,
naar han mener «Vind», sige «Aand», naar han mener
«Vand», sige «Flauhed», men netop omvendt, og selv
fra den allerlaveste Standpunkt i Poesiens Verden maa
man da korse sig over saadanne Forklaringer af Old
tidens Billedsprog*). Men for det Andet er det ligesaa
vist, -at naar enten Solens Opgang, eller Havets Brusen
eller nogen anden Naturbegivenhed skal kunne begeistre
en Digter, da kan det umuelig skee ved det alene, der
*) Hermed nægtes ingenlunde, at f. Ex. de islandske Skjalde har
brugt mangt et Billedord baade om Guld og Sværd og Skib,
uden dermed at ville sige andet, end hvad Tingenes Navne
havde sagt meget bedre, men vel af mærke, de Skjalde opfandt
ei heller Billedsproget, men misbrugte det kun.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:07:08 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordmyt/0227.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free