Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fremstillingen - Odin, Hæner og Loder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
305
Odin, Hæner og Loder
skabt den Verden, jeg for min Part er vis paa, jeg og
mine Fædre med under Moders Hjerte kom sovende til.
Uagtet jeg derfor ligesaa lidt i Valhal som nogen
steds vil paatage mig at forklare Alt, men overlader
gierne Bomene den Glæde, at opdage meget, som und
gik mig, saa kan jeg dog see, at den daglige Kamp,
med Fald og Opreisning i Valhals Vænge, udtrykker
den bestandige Kamp mellem Liv og Dod i vor Slægt,
som falder med de Gamle, men staaer nyfodt op igien
med de Unge, den Samme i Grunden, saalænge de fol
gende Slægter levende mindes og tilegne sig de Forbi
gangne, og denne seierrige Kamp har jo endog en vis
legemlig Virkelighed, saalænge Fædrenes Navne og Be
drifter levende forplante sig i Folket og Sagnet; thi vel
fortrænge de Nyeste oiebliklig de Ældre, og gior hin
anden saavel Livet som Rangen stridige, men hos et
historisk-poetisk Kæmpefolk staae de Faldne immer op
igien og sammensmelte inderligere, jo længere de kæmpe
med hinanden, som det hedder i Visen:
Ved Kamp forliges
De Kiække bedst.
og som vi endnu sige, at man ved at slaaes bliver de
bedste Venner, og kalder det derfor, naar man gior
fælles Sag, »at slaae sig sammen.*
Gaae vi nu tilbords med Odin og hans Giæster, da
kan vi vel fristes til at smile lidt ad den droie Flæske
skinke og den nymalkede Mjod, og Smog finde vi neppe
deri, men vel poetisk og historisk Sandhed, thi Kiodet,
som daglig koges og tæres, men fortæres dog ikke, og
mister end ikke Livet, udtrykker jo heel træffende den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
