Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fremstillingen - Balder, Höder og Vale - Thor, Uller og Tyr
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
348 Balder, Hoder og Vale.
og Odins Forhold til Bind skiller ham for en Tid ved
hans Guderang i Asgaard, uden at man kan bebreide
dette tredobbelte Sagn enten Mangel paa Sammenhæng
eller poetisk Fylde. Uagtet jeg derfor hverken endnu
tor paatage mig at oprede denne sælsomt indviklede Sag,
eller kan her udbrede mig derover, tåger jeg dog intet
Oieblik i Betænkning at erklære det Hele for en stor
Tempelmythe, der skildrer den poetiske Anskuelses og dertil
svarende Gudedyrkelses Dodskamp i Slutningen af Asa
maals-Tiden, og jeg tsenker det kan være nok til Oplys
ning at pege paa Thors Hammerskaft, som Hoder hugger
over, og paa Upsalstemplet med Menneskeofring’er, der
hæver sig midt under Kampen*). Naar jeg imidlertid
siger, det vil være nok, mener jeg naturligviis kun Vink
nok for poetiske Læsere, der forstaae en halvkvæden
Vise, og vil, paa min Anbefaling, læse det jbrdanskede
Sagn med den Forestilling i Tankerne; thi ellers veed
jeg godt, der vil andet til, for man i Almindelighed
kommer ind i en saadan levende Betragtning af de my
thiske Oldsagn.
Thor, Uller og Tyr.
Var Thor end aldrig kaldt Jordens Son, som vi
veed er hans sædvanlige Tilnavn, maatte vi dog, ved at
hore Mytherne om ham, strax mærke, at han ret egen
lig har sit Modemefolk hernede; men naturligviis fodte
Hlodyn eller Fjorgyn, den nordiske Modernatur, som
Jorden allevegne afbilder, ikke, som den sydlige Demeter,
¥) Stephanii Saxo p. 41. 42. 46. Dansken I. 144. 46. 56.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
