Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fremstillingen - Thor, Uller og Tyr
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
352 Thor, Uller og Tyr.
ham Verdensklogskab , som han nodvendig maa svare
til, da han ikke kan nægte, det er det pæneste Navn,
han nogentid har baaret. At der nu ogsaa virkelig i
gamle Dage har været saadan en Nisse, der fristede
Odin til at give ham Sol og Maane, og hvad mere var,
for en uindtagelig Borg,- han vilde bygge, det veed vi
Sildefodninger af Odinsætten udenad, thi han gaacr im
mer igien, og frister Skjalden til, som han siger, at tåge
det Visse for det Uvisse, og noies med Oieblikket, som
Ingen kan giore ham stridigt. Dybere vil vi her ikke
gaae ind i denne smukke Historie, der har kostet man
gen Digter Livet, men vil have den Læser, som onsker
at see Maskapiet i det Store, henviist til det gamle
Ægypten, i hvis Pyramider saa mange kloge Mænd har
lært deres Kunster, og vi vil blot tilfoie, at Thor, der
ikke for sin Dod kan lide Stilstand, er Nissen paa Nak
ken, saavel som Troldene, og giver ham, saa tit de modes,
hans Livsbrod, som de Gamle meente han havde faaet
en Gang for alle, fordi i deres Dage gik Kongens Arbeid
rask fra Haanden.
Vel siger nu Har, i Gylfelegen, at, skiont Ingen er
kyndig nok til at opregne alle Thors Storheder, saa kan
han dog saa mange Fortællinger om ham, at det blev en
Langeleg, om han skulde sige Alt, hvad han vidste ; men
der kommer dog ikke mere ud, end Æventyret om Thors
Besog i Udgaard og Sagnet om hans Ram til Midgaards
ormen*). Hertil foier Skålda Fortællingen om Thors
Kamp med Jetten Hrungner og om hans Besog i Geir
*) Gylfelegen p. 26. 48-63.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
