Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fremstillingen - Thor, Uller og Tyr
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
402 Thor, Ulier og Tyr.
nævnes saa hæderlig i den gamle Sang, og Tyr, son>
har reddet Asgaard, slet ikke, men kan rime meget
sammen, som hidtil faldt urimeligt; og at de anfores
hver for sig i Gylfelegen, beviser kun, at der engang
blev gjort To af dem, hvad vi endikke fristes til at
nægte.
Uller beskrives i ovrigt der saaledes: han er saadan
en Bueskytte og Skilober, at deri kan Ingen maale sig
med ham, han er desuden kion, har et krigersk Ud
seende og er god at kalde paa i Tvekamp *). Hermed
passe ogsaa hans Tilnavne i Skålda, som er Jagtguden,
og Asen med Skien, med Buen og med Skjoldet,
hvilket Sidste derfor Skjaldene kaldte Uller-Snekken **).
Saaledes maatte ogsaa den nordiske Naturkæmpe, Sifs
egen Son og Thors Sti/son, være, og at Aserne ætledte
ham, kan Ingen have noget imod, naar han kun artede
sig derefter; men blev han blot ved at lobe paa Skier,
skyde Ryper i Flugten og Karle paa Peltsen, der kom
ham for nær, da seer man let, han blev ikke mere As,
end alle andre gode Skytter; og dog veed vi ellers Intet
om ham, med mindre det er ham, Saxo taler om, naar
han melder, at da Odin blev landsforviist, satte man en
vis Uller (Ollerum) i hans Sted og tillagde ham Odins
navnet***). Om samme Uller, som, da den rette Odin
tog sit Hoisæde igien, nedsatte sig i Upsal, hedder det
ogsaa, at han var en udlært Hexemester, der kun be
*) Gylfelegen p. 31.
**) Skålda p. 105. 60. 61.
**’) Steph. Saxo p. 45. 46.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
