Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fremstillingen - Brage og Idun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
407
Brage og Idun.
saa vel Skjaldenes som Gudernes Stamfader. Uagtet
derfor Brage, for at svare til sit Navn (A. S. brægen o:
Hjerne), maatte udtrykke den poetiske Indbildningskraft
i det Hele, har han dog saa godt som slet ingen mythisk
Historie, altsaa ingen poetisk Anskuelse, men kun en
Harpe, saa det er skielmsk nok af Spottefuglen ved
Ægersgildet at kalde ham Brage Bcenkeskrud, som om
han kun havde Sæde, men ikke Stemme i Gudelaget.
Lægger man hertil, at Spottefuglen, da Brage byder ham
Hest og Guldring til godt Forlig, kun svarer haanlig:
Af Trang til Heste
Og Haandledsringe,
Ja begge Dele,
Har Brage uok,
da faaer man unægtelig den Forestilling, at det gik Brage,
som saa mangen ærlig Dannemand, at han maatte takke
sin Kone for, hvad han poetisk var meer end en Spille
mand, og skiondt det ellers ikke er at regne, hvad
Spottefugle synge om, saa er det dog altid en Stymper
af en Skjald, der maa takke dem for sin poetiske Navn
kundighed. Det er imidlertid saa omtrent Tilfældet med
Brage, thi vel nævnes han i Grimnersmaal som den
ypperste Skjald, men kun mellem den ypperste Bro og
den ypperste Hog*), saa det kan man ikke kalde For
gudelse, og han træder ikke virkelig frem i nogen
Mythe, undtagen ved Ægersgildet og i Ravnegalderets
Tusmorke, hvor han ventelig frier til sin Kone**).
Slaae vi nu op i Gylfelegen for at læse hans my-
*) Grimnersmaal C U. I. 60.
") Ravnegalderet C. U. I. 215. 22.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
