Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fremstillingen - Brage og Idun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
413
Brage og Idun.
Egenlig kiende vi for Resten ikke meer af Iduns
mythiske Levnetslob, end at hun engang blev bortfort af
Jetten Thjasse, hvad vel forst fortælles i Skålda, men
spilles dog aabenbar saaledes paa i GylfeUgen, at man
seer, Forfatteren kun giemte Sagnet saa længe, til han
glemte det. I Anledning af de rare Æbler, hvis Tilnavn
i Skålda er Asernes Alderdoms- Trost eller anden Ungdom
(elli-lyf åsanna), anmærker Gangler nemlig: mig synes,
det er vel meget, hvad Idun har i Giemme og er af
Guderne betroet, og dertil svarer Har med et Smil: det
havde ogsaa nær gaaet galt engang, hvorom jeg ogsaa
har en Fortælling; men hor nu forst Navn paa flere
Aser*)! Derved blev det dengang, og det var Skade,
thi Har kunde meget bedre fortælle saadanne Æventyr,
end den Brage, der forer Snak med Æger i, hvad deraf
har sit Navn, men Noget er dog her meget bedre end
Intet, og Læseren skal faae hvad der flndes.
Aserne Odin, Loke og Hæner, hedder det, reiste
engang over Heder og Fjelde, hvor der var knap Tid
paa Levnetsmidler, saa da de kom i en Dal, hvor der
gik en Flok Kvæg, tog de dem en Oxe og kom i
Gryden; men da de syntes, Kiodet havde kogt sin Tid,
og ståk i det, var det endnu ikke mort, og ligesaa lidt
efter en Tids Forlob, da de provede igien. Som de nu
sad og snakkede med hinanden om, hvordan det kunde
være, horte de Noget oven over sig, oppe i Egen, som
sagde: det volder jeg, at Kog bider ikke paa Kiod.
Da de nu saae dem til, sad der en stor Orn i Træet,
•j Gylfelegen p. 30. Skålda p. 119.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
