Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fremstillingen - Asynjerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
445
Asynjerne.
end Kcenupevisebogen , hvori Kamp vel er Losenet, men
Elskov Sjælen, og hvoraf Slutningen bliver den, at egenlig
deelte Odin og Freya saaledes, at han tog Oldtiden, og
hun Middelalderen. Hvor Asynjerne opregnes, hedder
det naturligviis, at næst efter Frigg kommer Freya, og
dertil foies, at hun er gift med Od og har med ham
en Datter, Nysse, som er saa deilig, at Alt hvad der er
kiont og rart kaldes nysseligt efter hende. Od gjorde
siden en lang Udenlandsreise, hvorover Freya græd sine
modige Taarer, som blev til roden Guld, og hun giennem
reiste mange Lande, for at lede efter ham, ved hvilken
Leilighed hun gav sig forskiellige Navne, og hedder
derfor endnu baade Mardol og Horn, Gefn og Syr*).
Skålda giver ikke blot Exempel paa disse Navnes Brug,
men foier til, at Taarer kan man sætte til alle Navnene
paa denne Perlegraads-Dise (it gråtfagra gos), og kalde
Guidet hendes Oines, Oielaags, Bryns, Kinders eller
Aasyns Dryp, Iling, Byge, Regn, Hagl eller Foss**).
Man finder endelig et Vers i Skålda, saa lydende:
Freya for Od
Fældte Guldtaarer,
Nysse og Gorsum
Hun nævnes iblandt,
hvoraf man snart skulde slutte, at den fornævnte Datter
er myntet af et Tilnavn, hvad der bliver saa meget
rimeligere, som hun i Ynglinge-Saga har faaet to Dottre
’) Gylfelegen p. 37. Det er «Hnoss», jeg fordanskev «Nysse» skiondt
det danske Ord er Nuss", som man kalder smaa Born
") Skålda p. 119. 33. 34.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
