Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fremstillingen - Loke og hans Afkom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Loke og hans Afkom. 463
Der saae jeg vade
I Vover dode
Meensvorne Folk
Og Morderyngel,
Og de, som Fruer
Friste til Fald.
Der suger Nidhog
Saften af Liget,
Der fraadser Ulven;
Har I forstaaet
En halvkvæden Vise*)!
Hvad nu den tvetydige Rolle angaaer, som det siges,
Loke spillede, da har vi derpaa seet Prover nok; men
hvad Enden blev, forend den fælles Undergang, er et af
de vanskeligste mythiske Sporgsroaal, der kan opkastes.
Dog, Fortællingen derom i Gylfelegen, som er tyde
lig nok, er ogsaa nok værd at hore og lyder som fol
ger. Da Loke havde gjort Aserne det for grovt, 16b
han bort, bygte sig et Huus imellem Fjeldene, med fire
Dorre paa, mod alle fire Verdens Hjorner, og skjulte sig
tit for Dagens Lys, som en Lax, i Frananger-Foss. Da
han imidlertid engang sad i Huset og grublede paa, hvad
Kneb Aserne vel kunde bruge til at fange ham, tog han
Traad og Giorn og slog Masker op, som man siden gior
Vodd**); men nu havde Odin faaet Oie paa ham fra
*) Voluspa C. U. 111. 42—43, hvor nå-strond maa oversættes Dod-
ningkyst eller de Dodes Rige.
**) Det er et overraskende dybt Træk, at Loke ikke kan bare sig
for at udgrunde Veien til sin Undergang, eller for selv at giore
Monsteret til Snaren, han skal fanges i; thi saaledea er det
virkelig med Trædshheden, som derfor egenlig altid hildes i sin
egen Snare.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
