Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fremstillingen - Skjoldunger, Skillinger og Ylfinger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
514 Skjoldunger, Skilfinger og Yliinger.
Boer jeg paa det hoie Fjeld,
Hvor en Finn skiod en Reen med sin Riffel paa Skien,
Boer jeg i den gronne Dal,
Hvor en Elv lober let giennem skovrige Sletter,
Boer jeg ved den nogne Strand,
Paa en Holm, fuld af Æg, mellem rullende Bolger;
Sjonger Bjerg og Dal og Strand:
Guld af Bjerg, Brod af Dal, fuldt af Fiske fra Stranden!
Der er nemlig, foruden den Himmelske, to aandige
Sider at betragte Menneskelivet fra: den Historiske nem
lig og den Idylliske, saa man enten foretrækker et kraf
tigt Kæmpeliv, med Udsigt til et udodeligt Navn og
priseligt Ettermæle, eller et smilende Hyrdeliv, som
Sorger slet ikke og Alderen kun seent bider paa, saa
man faaer Stunder til at blive mæt af Dage, og faaer,
naar man henslumrer blidt, sit sidste Onske opfyldt.
Disse Anskuelser kalde vi historisk rigtig den Gothiske
og den Græske; men den Gammelnorske ligger derimel
lem, saa Gudmund paa Glæsersvold boer i Glæserlunden
udenfor Valhal, paa Veie: til Elysium, hvor Guidet
groer paa Træerne*). Heraf, mener jeg, man kan let
forklare sig Norges sene Indtrædelse i Folkehistorien
og det poetiske Tungebaand, eller Meen paa Mælet, der
allerede var Oldtidens Belge iveien, da han beilede til
Kong Kuses Datter i Finmarken**). Man maa ligeledes
finde det hoist naturligt, at Thorgerd Holgabrud var Hå
kon Hladejarls bedste Gudinde, og at Gudmund paa
Glæsersvold blev immer ved at spoge i de islandske
•) Skålda p. 130.
") Steph. Saxo p. 40. Dansken I. 142.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
