Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fremstillingen - Hervor og Hilde - Suttungs-Mjöd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
546 Hervor og Hilde.
deres Værste, for at man ikke skulde savne deres For
ældre, men især fordi de række os Speile, der kun be
hove at aandes paa og torres af, eller i det Hoieste
belægges med lidt Kvægsolv, for at være brugeligé til
Verdens Ende og samle Kæmpeskikkelserne megef oe
dre end Arbeiderne af de bedste engelske Glaspustere
nuomstunder.
Til Slutning maa jeg bemærke, det er aldeles i sin
historisk-poetiske Orden, at Hilde horer til Fredegods-
Tiden, og at derimod Hervors Fader endnu i den kun er
et lille Barn; thi det er netop de sidste naturlige Ber
særker, der give Guldalderen, som Hjalmer Hugprud,
Banesaaret, og at opvække de Dode er en Kunst, det
aldrig falder Hervor ind at fuske paa, for hun seer, det
er lykkedes Hilde.
Suttungs Mjod.
Kiært Barn har mange Navne, og havde derfor Kam
pens Bulder og Redskaber en Slump hos vore Fædre,
saa havde Rim og Sang ei heller faa, og jeg har stræbt
at vise, der var ogsaa Noget i, som ikke mange Navne
var for gode til; men alle Skaldas Kiendinger, fra »Kva
sers Blod» til »Klangbjergselven« eller Glommen (glaum
bergs straumr), er, om ikke just udsprungne af Suttungs-
Mjoden, saa dog knyttede til den, og skiondt Mythen
derom er langtfra at robe den fineste Smag, er Mjoden
dog saa aabenbar beregnet paa Smogen, at ingen Mythe
er vissere fra Kragemaals- Tiden.
Dermed begynder da Sagnet i Brage-Snakken, at da
Aser og Vaner sluttede Fred, beseiglede de den ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
