Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Häfte 1 - Dansk litteratur, af C. E. Jensen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
39
lykkedes det Brändes at indpræge sine Idéer i dansk
Ungdom, at Hve den med, at begejstre den Gang paa Gang—
men ogsaa kun til en vis Grad. Thi der var fra förste Færd
af i lians kosmopolitiske Aandspræg, i hans klare og skarpe
Rationalisme, i hans fanatiske Forkyndelse noget, som stred
imod det nationale Naturel, noget, som ikke rigtig vilde
smælte sammen med det romantiske Hang i
Folketempera-mentet. Drachmann havde Romantikens Aminemælk i
Aarerne, og det störste kunstneriske Geni i vor. möderne
Prosaliteratur, I. P. Jacobsen, ja han var ganske vist
gen-nemtrængt af naturvidenskabelig og positivistisk Aand, men
han var dog inderst inde en drömmesyg Sjæl, fuld af
feberhed Fantasi og tungsindig Længsel. Han döde ung. Og
blandt de andre “Gennembrudsmænd“ har — foruden
Broderen, Edv. Brändes — egenlig kun Schandorph bevaret
en uforandret, ægte dansk Trofasthed i godt og ondt overfor
Georg Brändes’ Person og hans Idéer.
Den unge Forfatter-Generation, som i Begyndeisen fulgte
Brändes, besjælet af ligesaa megen politisk som literær
Be-gejstring, er eiterhaanden kommen ind paa andre Veje,
der enten förer tilbage eller ud til Siderne. Den nöje
Sammenblanding af demokratisk Politik og möderne
Litera-tur havde til Fölge, at da Demokratiet led Nederlag, da
alle Fremskridts-Bestræbelser syntes at være slaaet til Jorden
— saa skiftede ogsaa Literaturen Farve; en Slagskygge af
Mismod og Haablöshed faldt ind over de för saa
solskins-glade og sejrsikre Sind. Man fölte sig ligesom berövet alle
Illusioner, man opgav Interessen for Politik, tog Virkeligheden
for det, den var, og nöjedes med at studere Menneskene
“objektivt“, koldt, videnskabelig-nöjagtigt. Saaledes opstod
der efter den höjlydt diskutterende og forkyndende
Problem-Literatur en stilfærdig realistisk Literatur, gennemtrængt
af Bitterhed og Melankoli og udviklet til den sjældne
Finhed i Stilens Kunst, som Svenskere og Nordmænd saa tidt
har misundt os. Til denne Forfatter-Generation hörer
Skribenter som Herman B an g. Karl Lar sen og Gustav Esmann.
Men saa er der en yngre, en yngste Generation, som
föler sig endnu fjærnere fra den oprindelige Bevægelse i
Halvfjerdserne, og som ikke mere tilfredsstilles af Firsernes.
Realisme. Denne Slægt vil ikke nöjes med at studere
Virkeligheden: den har Trang til at befrugtes af nye Idéer.
Georg Brändes fölte selv, at der behövedes et nyt literært
Opsving, da lian i 1889 gjorde den danske Læseverden
be-kendt med Nietzsches aristokratiske Filosofi. Han skrev
den Gang fölgende: “ . . . det förekommer mig, som om
Nordens Skönliteratur nu vel længe har tæret paa Tanker,
der blev fremsatte og dröftede i det forrige Aarti. Det ser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
