Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Häfte 1 - Dansk litteratur, af C. E. Jensen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
40
ud, som om Ævnen til at undfange geniale Idéer var taget
af, ja som om Mödtageligheden for dem var ved at svinde:
man tumler stadigt med de samme Lærdomme, ^sse
Arvc-lighedsteorief, lidt Darwinism^ lidt Kvinde-Emaneipation,
lidt Lykkemoral, lidt Kultus af Folket o. s. v. Man vil,
tror jeg, snart paany faa et levende Indtryk af, at Kunsten
ikke kan nöjes med Idéer og Idealer for Gennemsnittet og
Middelmaalet, ganske lige saa lidt som med Levninger af
de gamle Katekismer, men at den store Kunst fordrer
Aan-der, som i Særlied, i Sèlvstændighed, i Trods, i adelsvældig
Eneraadighed staar i Höjde med de ejendommeligste
Personligheder i Samtidens Tænkning.“ Bette skrev Brändes
selv. Og samtidigt dermed var andre europæiske
Strömninger begyndt at sive ind og göre sig gældende i dansk
Liter atur og Aandsliv.
I Frankrig, livorfra man i sin Tid indförte Naturalismen,
havde de Unge brudt med denne Skole, dens Livsanskuelse
og dens kunstneriske System. Man var bleven træt af den
beständige, upersonlige Gengivelse af den synlige og
haand-gribelige Virkelighed; man var begyndt at hungre efter
nye Skönheder, at ane en usynlig Verden bag denne:
en Poesi var opstaaet, som vendte sig indad, sænkede sig
i Sjælens Nat og fölte sig befrugtet af mystiske Drömme
og Anelser, som den iklædte sindbilledlig Form. Denne
poetiske Betning, som man döbte med Navnet Symbolisme,
var jo i Virkeligheden kun en Genfödelse af den
germanske Bomantik, og da den naaede til Danmark, hvor de
Yngste stod tvivlraadige, mismodige, længselsfulde, så fölte
de sig ganske naturligt sælsomt tiltrukne af den. Den
svarede til det gamle romantiske Hang i det nationale
Temperament, det drömmesyge, som man elskede hos I. P.
Jacobsen og Holger Drachmann, og som alle möderne Idéer
ikke havde formaaet at udrydde. Og saaledes gaar det til,
at vi efter Halvfjerdsernes Problem-literatur, efter Firsernes
Bealisme, nu i Halvfemserne ätter har sét en
romantisk-farvet, af religiöse Stemninger bevægét Poesi födes her i
Danmark. Den unge Betning havde sit Organ i Tidsskriftet
“Taarnet“, som redigeredes af den unge Digter Johannes
Jörgensen, men som nu er gaaet ind; dens fineste Navne
er Viggo Stuckenberg, Sophus Michaelis og Sophus Claussen.
Der klinger igennem denne de sidste Tiders Digtning
en Melodi, som man kunde kalde Hjemveens Melodi. En
fælles Fölelse af Hjemve, i snævrere eller videre Forstand,
fornemnies paa Bunden af næsten aJle de Unges Böger
saa uensartede de end ellers er. Snart er det kun en
öje-blikkelig Længsel efter Barndomshjemmets idylliske Fred,
som griber Forfatteren midt i Tidens Uro og dens op-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
