Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Häfte 1 - Dansk litteratur, af C. E. Jensen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
48
af Stykkets unge Pige. Hun og hendes Elskede stod
lige-som omstraalede af et sölverne bedugget Morgenskær, inedens
der faldt et varmt og gyldent Eftermiddagslys over
Kær-ligheden meHem de to modnere Mennesker, som igennem
mange Skuffelser finder liinanden. I Tegningen af dette
ældre Par: den skeptisk nydende, ubeslutsomme Redaktör
Graa og den energisk handlende, blodrigt livslystne Fru
Salvadin — fandt man Stykkets personligste Indhold.
Erik Skram adskiller sig noget fra de ovenomtalte
For-fattere i den Gruppe, lian tilhörer — Mændene imellem
fyrre og halvtreds — derved, at han egenlig aldrig
saa-ledes som de andre liar indtaget en direkte kæmpende
Stil-ling; han var blandt “Gennembruddets Mænd“ den mest
(estetisk anlagte, lian gjorde i höjére Grad end de andre et
rent artistisk Livssyn gældende, og lian er derför ligesom
et Overgangsled til den “méllemste Generation“ i Nutidens
danske Literatur, Mændene imellem tredive og fyrre. —
Jeg maa for Resten tilstaa, at naar jeg liar fofetaget en
saadan Gruppering, saa er det ikke, fordi jeg ynder at
ind-dele Forfattere i Rubriker. Hvor der er Tale om noget
saa individuell som Kunst, burde man nöjes med at
karak-terisere de Enkelte. Imidlertid — denne O versigts-Artikel,
som skrives for et fremmed Publikum, liar kun til Hensigt
at give en almindelig Orientering i store Træk overfor de
sjælelige Strömninger og Idé-Retninger, som for Öjeblikket
afspejler sig i vor Literatur. Tlii visse Strömninger og
Retninger lader sig jo al Tid spore selv i den mest udpræget
individuelle Kunst. De er ikke det væsenligste i Kunsten, det
er sandt; det væsenligste og det ene fornödne er kun
Personligheden: Opfattelsens Originalitet, den særegne Stil og
Form for Fölelse og Stemning, Udtrykkets enèstaaende Præg.
Men som sagt, denne Artikel’ söger mere at give et samlet
Billede, etliterært Perspektiv, i hvilket der kun falder
Strejf-lys over de enkelte. Vi har jo endelig heller ikke Överflöd
paa Personligheder, som med Geniets Lynstraaler i deres
Haand blændér os for alt, hvad der er udenöm dem, og
tvinger os til Troen paa, at de ei noget helt for sig selv
i Verden! Altsaa maa jeg alligevel nok, af praktiske
Hen–syn, have Lov at tage et fotografisk “Gruppebillede“.
Halvfjerdsernes Mænd drog jo frem “im Reih’ und
Glied“, under Kamplurens gjaldende Toner; de fölte sig
som Samfundsstormere, Agitatorer, Forkyndere, og (som vi
o venfor har sét) denne oprindelige Krigsmusik er endnu
ikke forstummet i deres Digtning, selv om den med
Alde-ren er bleven afdæmpet, og selv om de efterhaanden föler
sig som ensomme Mænd. Deres Naturel var af et altfor
sejgt og solidt Tömmer til at knække sämmen under Tidens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
