Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Om Nordboernes Forbindelse med Rusland og tilgrændsende Lande
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
13
:
have opréttet de tre Riger. Rodslags-Indretningen svarer nem
lig omtrent til den norske Skibrede-Indretning, der ej kom istand,
og ifølge Sagens Natur heller ikke kunde komme istand, førend
efterat Landets Fylker vare sammenerobrede til et eneste Rige;
den kan sammenlignes med vore nuværende Sø-Limiter. Sveri
ges Sammensamling under eet Hoved er omtrent samtidig med
Norges, og kan nu end den roligere Organisation af Upland sættes
noget længere op i Tiden, bliver Forskjellen dog neppe saa bety
delig, at allerede i 774 Indbyggerne af Upland s Sø-Limiter i
almindelig Folkemunde skulde have faaet Navn efter Søværns-
Districtet. Det var især det undergaaende Vikingelivs Kamp
mod den nye, ved Rigernes Consolidation mere befæstede og
omfattende borgerlige Orden og Retssikkerhed, der gjorde et.
organiseret Kystværn nødvendigt. Desuden kommer hertil, at
den meget vel underrettede Forfatter af den Udsigt over Sveri
ges Inddeling, der meddeles i Olaf den Helliges Saga, 1 ikke en
gang synes at kjende Benævnelsen v ß6drinnu, men derimod
kalder dette District Sjdland o: Sø-Landet, hvilket altsaa maa
have været den herskende Benævnelse paa den Tid, da Sagaen
conciperedes, og vel ogsaa tidligere.
5. Kan saaledes hverken det græske^Pcoc eller det tshndiske
Ruotsi udledes af R6slagen", maa man ansee det som et
gammelt, men almindeligt Navn i de østlige Egne paa alle Folk
af fælles Stamme med Skandinaverne. Da nu ogsaa Benævnel
sen Ruotsi er charakteristisk for de tshudiske Folkeslag, me
dens de slaviske om alle Germaner helst sige Njemzi, er det
ingen dristig Gisning, men tvertimod aldeles ligefrem begrundet
i Forholdene, naar man antager Russe-Navnet for den Benæv
nelse, hvormed de tshudiske Stammer i de østeuropæiske Egne fra
umindelige Tider betegnede de dem nærmest boende germaniske
Folk, her af samme Herkomst som Skandinaverne, og at Navnet
siden ogsaa adopteredes af Slaverne og andre der sig tumlende
Folkestammer, saaat det omsider ogsaa blev bekjendt for Byzan
tinerne, uagtet Slaverne vistnok hyppigst brugte den hos dem
endnu i vore Tider gængse Benævnelse Njemzi. De tshudiske
Folkeslag udgjorde, især i det nuværende Nordrusland, den tal
rigste Deel af Befolkningen; det er altsaa i sin Orden, at den
Benævnelse, de brugte, blev den almindeligst antagne. Have vi
saaledes fortrinlig Grand til at lægge Vægt paa det Navn, hvor
1 Forninanna sogur, IV, S. 154, 155. Snorres Heimskringla, Olaf d. Hell. S.
Cap. 76.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
