Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Om Nordboernes Forbindelse med Rusland og tilgrændsende Lande
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
14
med Tshuderne betegnede den nordgermaniske Stamme, — vi
ville just ikke hermed sige, at Navnet i og for sig var tshudisk
eller opstaaet blandt Tshuderne, — saa have vi og i denne Benæv
nelse selv en Ledetraad, der lærer os at gjenkjende Navnet hos
fremmede Skribenter endogsaa længe før de ovenfor nævnte Tider,
paa hvilke det almindeligviis heder, at de først åndes omtalte.
Naar nemlig tshudiske Folk skulle betegne Nationsnavne adjec
tivisk, ligesom Romerne ved icus, bruge de dertil Endelsen
lame, pl. laiset (kvænsk), eller låne, pl. lassed (ehstisk) ; lignende
Endelser maa ogsaa i de øvrige, ældre tshudiske Mundarter have
været bragte. De Folk, som Tshuderne have kaldet Ruotsi,
maatte de og adjectivisk kalde Ruotzolaine eller Ruotzo
lane, og virkelig benævne Kvæner og Ehsterendnu det svenske
Folk saaledes. Naar nu dette Navn skulde overføres i Græsk, maatte
der opstaa Forlegenhed ved at udtrykke den haarde Lyd tø,
især i Aarhundrederne før den egentlige Folkevandrings Tid, da
Grækerne endnu ikke havde optaget Combinationen t£, og saa
ledes intet tz kjendte. De maatte derfor gjengive det enten ved
det blotte er, eller og, naar de vilde have.enhaardere Lyd frem,
ved £; paa denne Maade gjengave de i Oldpersisk det aspirerede
s, somKhsyarsa = Xerxes, ogsaa Th, som Artåkhsåthrå=Ar
taxerxes; en Vaklen mellem haardt .5 og x viser ogsaa Formen
Ulixes=’OsiKjasi>c, Uxellodunum=LT ssellodunum; at saale
des detgræske^PwijoXavoi er en, saavidt muligt, nøjagtig Gjengivelse
af det tshudiske Ruotzolane, vil neppe kunne benegtes, saa
megetmindre som man og finder Formen ’PwaoXavo!., Rosolani.
Men Roxolani", der efter det Foranførte kun er en anden
Form for Russi", finde vi hos græske og latinske Forfattere
saa langt op i Tiden som henimod 100 Aar før Christus. Strabo
fortæller (1. VII), at Roxolanerne boede nordligst blandt Sarma
terne, mellem Tanais (Don) og Borysthenes (Dnjæpr), at de un
derstøttede Mithridates i Krigen mod Skytherne, at de bragte
Læder-Rustninger, Spyd, Sverd og Bue, og førte mest paa tjæl
dede Vogne et nomadisk Liv med en Mængde Kvæg. Tacitus
(hist. I. 79) kalder dem et sarmatisk Folk ; deres Rustninger be
skriver han omtrent som Strabo ; han siger, at Høvdingerne bare
uigjenneintrængelige Pantsere af Jærnplader eller haardt Læder,
der dog vare noget vel tunge, saaat den, der bar dem, ej uden
Hjælp kunde staa op, naar han var kastet til Jorden; de vare
ifølge Tacitus daarlige Fodkæmpere, men flinke Ryttere. De
gjorde omtrent 70 e. Chr. et Indfald i Møsien. Paa Hadhans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
