Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Om Nordboernes Forbindelse med Rusland og tilgrændsende Lande
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32
tid, medens den dog, idetmindste forsaavidt som den havde no
gen Indflydelse paa Romernes Historie, først fandt Sted i Aar
hundrerne nærmest efter Christus. — Sagnet om Goternes næ
ste Flytning over Floden til Landet Ouin, Onim eller Oiun er
ligesaa uhistorisk. Dette Navn er neppe andet end en Fejlskriv
ning eller fejlagtig Opfatning af Vini (Ouini) eller Vinja, beha
gelig Egn, Græsgang; at her sigtes til de store Sletter i det
nuværende Polen og Vestrusland, er klart, men videre kan man
ikke komme; Spalernes" Land opsøger man vistnok forgjæves,
og den Flod, som sattes over, kan maaskee være Weichsel,
maaskee endog selve Havet (Østersøen) herved er meent. Om
Navnet Danpstadir, der vidner enten om Banapris (Dnjæpr) eller
Danubius (Donau), er forhen talt i Anmærkningerne til Herva
rarsaga, hvor vi ligeledes allerede have yttret os om Humlun
ger og Omlunger, der efter vor Formening ej bør forvexles med
hinanden.1 Efter Jornandes synes det vel, efter Navnene Hul
mul og Amala i een og samme Slægtrække at dømme, som om
de hørte til samme Slægt, men deslige Benævnelser kunne ej
her urgeres sterkere, end i nordiske Slægtregistre de saakaldte
Skjøldunger, Ylfinger o. s. v., og Herakliderne i Grækenland.
Vil man tåge Udtrykkene strengt, modsiger endog Jornandes
sig, idet han lader Vandalerkongen Visumar være af Asdin
gernes Stamme (Cap. 22), medens han dog tidligere omtaler
Capillati, en ligefrem Oversættelse af dette Navn, som Goter.
Sagen er nemlig den, at baade Vandaler, Rugier, Gepider og
Burgunder tilsammen ere Goter, germaniske Folk af den gotiske
Green, med de samme Oldsagn og samme Sprog. Det mærkeligste
af Sagnene forekommer os det at være, der omhandler Gepider
kongen Fastida’s Kamp med Ostrogotha ved Floden Aucha;
dette Sagn har nemlig, som vi forhen have viist i Anmærknin
gerne til Hervararsaga, 2 i Hovedsagen saa meget tilfælles med
denne Sagas Fortælling om Kampen mellem Angantyr og Hloftr,
at vi i begge Fremstillinger have troet at see Modificationer af
eet og samme Sagn. Vi behøve her ej at gjentage vore Beviis
grunde og henvise derfor til hiint Sted, indskrænkende os til
de blotte geografiske Resultater, at Kampen enten maa have
staaet etsteds ved Weichselen, og da snarere langt oppe under Kar
paterne end nede ved Østersøen, eller maaskee og paa den anden
Side afKarpaterne, ved Donau; at Bunheiår saaledes enten sigter til
[Sml. Ant. Russes, I. S. 112J.
2 [Se Ant. Russes, I. S. 111].
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
