Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Om Nordboernes Forbindelse med Rusland og tilgrændsende Lande
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
34
Ver som Goternes Naboer, og endvidere Roxolanerne, hvis om
trentlige Hjemsted allerede forhen er viist. At Slaver allerede
i denne Sagntid stode i nærmere Berørelse med Goter og Nord
germaner, er deels i det Foregaaende viist, deels have vi seet
det i det citerede Sted af GudrunarJcviSa 11. 19 Str., der upaa
tvivleligt staar i den nøjeste Forbindelse med det omtalte Vers
i Hervararsaga Cap. 16:
Ar Twddu Humla
fyr her rada,
Gizur Gautum,
Gotum AnganUjr osv.
Men skulde man vel, efter alt dette, endnu kunne tvivle paa, at
vi i Roxolanerne netop have de samme Folk, som i Hervarar^
saga kaldes Indbyggere af Gardariki? Vi kunne saaledes her
allerede foreløbigen opstille som gardarikske eller oldrussiske
Konger Hyndluljofts Eymund, Halfdan Gamles Svigerfader,
Tyrfingkvadets Svafrlami, Harald og Sønnen Herlaug, og Ed
dadigtenes Jonakr, hvis Rige naaede heelt til Søen, eftersom
Gudrun, der kom over Havet fra Hunaland, strandede paa hans
Territorium. Hvorledes denne Kongerække ogsaa kan suppleres
af Saxo, skal siden vises.
13. Vi have allerede i Iste Bind 1 viist, at alle, saavel nor
diske som tydske Oldskrifter, der behandle Nibelunge-Sagnehe,
henføre Hovedscenerne for disse, nemlig Nibelungernes Hjem,
til Rhinegnene, og denne Deel deraf er os derfor her mindre
vigtig. Vi have derfor og undladt in extenso at optage den
mere vidtløftige Fortælling derom, som findes i Vølsungasaga,
der i Cap. 23 og 24 indskyder en besynderlig Fortælling om
Sigurd Fafnersbanes Besøg hos Heimer, aabenbart alene i den
Hensigt, derved at gjøre den bekjendte Dronning Aslaugs Ned
stammelse fra Sigurd mulig. Det er derimod den Deel af Sag
nene, der dreje sig om Jørmunrek, der her bliver os af højeste
Vigtighed. Beretningen er i Vølsungasaga ikke videre forskjel
lig fra den i Eddaerne, uden forsaavidt hiin mere vidtløftigen
udmaler det Hele og udtrykkeligen fortæller, at Bikke, da He
stene, skrækkede ved Svanhilds Blik, ej vovede at træde paa
hende, lod drage en Sæk overhendes Hoved; hvorhos den læg
ger til, at det var en gammel eenøjet Mand (Odin), som gav
Jørmunreks Folk det Raad at stene Sørle og Hamder. Saxo
1 [o: Ant. Russes, I. S. 16, 20 o. fl.].
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
