Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Om Nordboernes Forbindelse med Rusland og tilgrændsende Lande
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
44
Hauk Erlendssøns Afskrift — er kommen til os, synes endog virke
lig at have tænkt paa Umeaa-Lapmark, da han lagde Ymisland
mellem Jøtunheim og Hålogaland; men alle saadanne Forklarings
forsøg ere dog kun at ansee som den ydre Skal om de æld
gamle Sagn, og kunne med behørig Varsomhed aftages, saaledes
at dette temmelig uforvansket kommer frem. 1
15. Glæsisvollr eller rettere Fleertalsformen Glæsisvel
lir, undertiden ogsaa skrevet Glasisvellir, nævnes især i For
bindelse med Jøtunheim og beskrives som herlige Marker, hvor
man og antog, at der var et jordiskt Paradis, en oddinsalcr, hvor
man ikke rammedes af Sygdom og Alderdom og saaledes var udøde
lig. Nærmest localiseres disse Steder i Hervararsaga, hvor Glæsis
vellir kaldes det fornemste Herred i Jøtunheim, hvor Godmund resi
derer paa Gaarden Grund, og hvor der siges, at Oddinsakr lig
1 Jeg veed meget vel, at jeg i denne Paastand skiller mig fra en almindelig
antagen Hypothese, der endog drives saavidt, at man ligefrem identificerer
Jøtner og Kvæner og gjør dem til Skandinaviens Urbefolkning. Man støt-
ter sig her isærdeleshed til den finske Oprindelse, der skal kunne paavises
for mange af vore Stammeord. Denne Mening er bestemtest fremsat af N.
M. Petersen i hans ngammel-nordiske Geografi", Iste B. S. 200—244. Men
denne Hypothese, mod hvilken ogsaa meget andet kan indvendes, maa bort-
falde især af den Grund, at Jøtne- og Ase-Sagnene ej alene gjaldt Skandina-
vien, men ogsaa alle andre Lande, hvor germanisk Mythologi og germaniskt
Sprog herskede. Angelsaxerne havde saaledes og sine eotenas og entas, og
overhovedet ere Jøtunmytherne en saa integrerende Deel af Asareligionen,
at de ej kunne skilles derfra. Men man vil dog vel ikke give Tydskland
nogen finnisk Urbefolkning? Naar man, som nysnævnte Forf. p. 206, an-
tager, at flere af de i Alvissmdl forekommende saakaldte jøtniske Benæv-
nelser kunne udledes af det finniske, f. Ex. æpir eller rettere cepir, Vinden,
logr, Søen, saa enten glemmer man, at æpir kommer af cepa, egentlig væpa
(raabe, hyle), et Ord, der og findes i Gotisk, vopjan, hvoraf subst. Verb.
vopt.is (= æpir) aldeles regelmæssigt kan dannes, og at logr ligefrem er det got.
lagus, eller man maa da mene, at ogsaa Goterne have faaet disse Ord fra
Finnerne, og hvor langt skal da Hypothesen strækkes? End mindre lader
det sig gjøre at antage (S. 208) vort nyere Sjel (anima) for det samme som
ungarsk sil, tshuvashisk sjel, sil (o: Vind), thi Ligheden er kun tilsyneladendc
paa Grund af deh Modification, Ordet har undergaaet i vort nye, moderni-
serede, Sprog; den gamle Form sal er sammendragen af såval, hvilket sees
af det angelsaxiske sdvol og det got. såivala. Gumi, Mand, behøve vi ej at
søge i det lappiske guojbme, thi efter alle Regler for Consonantovergange
svarer det ganske til det lat. homo og findes ligeledes i Angelsaxisk, guma,
samt ogsaa i Højtydsk, hvorom det nyere Brautigam minder (Oldn. bnid-
gumi). — Overhovedet synes man i sin Iver for at udfinde en finsk Etymo-
logi ganske at have glemt, at der gaves germaniske Sprog og germanisk Re-
ligion (Asareligion) udenfor Skandinavien.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
