Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Om Nordboernes Forbindelse med Rusland og tilgrændsende Lande
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
45
ger i Jøtnekongen Godmunds Rige. Livet ved Godmunds og
dennes Søn Høfunds Hof beskrives her aldeles som Hoflivet hos
hvilkensomhelst nordisk Konge, uden at man mærker Spor af
nogen Jøtunmæssighed eller Trolddom ; Høfunds Søn Heidrek bli
ver ligefrem jaget i Landflygtighed og kommer til Reidgotland, der
synes at have været et af de nærmeste Lande; han bl ot er til
As erne, uden at man mærker noget Spor af hans Jøtneoprin
delse og deraf følgende Fiendskab med hine. Alt dette synes
med Bestemthed at tyde hen paa, at Oldkvadene, der omhand
lede disse Begivenheder, ikke med et eneste Ord have nævnt
noget om Jøtunheim, men ene have ladet Heidrek udgaa fra
Glæsisvellir, uden at sætte dette i Forbindelse med hiint. Vi
have derhos allerede forhen 1 gjort opmærksom paa, at ligesom
Navnet Hofundr di Ophavsmanden, Stamfaderen, synes at vidne
om, at Oldsagnet egentlig nævner ham som Ættens Udgangs
punct uden at kjende noget tidligere, saaledes bestyrkes dette
af den Omstændighed, at. ogsaa i mange Æventyr-Sagaer netop
Godmund anføres som Jøtunen Geirrøds Broder, endog hos Saxo
i Beskrivelsen over Thorkel Adelfars Rejse til Geirrødsgaard,
uden at Høfund med et eneste Ord omtales; hvoraf man da er
berettiget til at slutte, at Combinationen mellem Godmund og
Høfund er vilkaarlig, eller nyere Tiders Værk. Men ere nu God
mund og Geirrød staaende Figurer fra Jøtunheim, uden oprin
deligen at have noget med Glæsisvellir at bestille, saa kan vel
omvendt det samme sluttes om Høfund som Repræsentant for
det sidste, og i alle Fald maa Combinationen mellem Jotun
heimr og Glæsisvellir være ligesaa vilkaarlig, som mellem God
mund og Høfund, og ene grundet paa en ukritisk Behandling af
Oldsagnene; thi intet kan dog være mere forskjelligt, end det
kokle, bjergfulde, mørke Jøtunheim og de blide, solblanke Glæ
sisvellir, de vilde, Aserne fiendske, umenneskelige Jøtner og de
reen-menneskelige, til Aserne offrende Ætlinger af Høfund.
Vistnok see vi ogsaa, som nys bemærket, Jotunheimr og Glæ
sisvellir combinerede i andre Sagaer; men disse Sagaer ere, vel
at mærke, i den Redaction, hvori vi nu kjende dem, yngre end
Bearbejdelsen af Hervararsaga og kunne saaledes let have op
taget Combinationen efter denne, ligesom man heller ikke maa
glemme, at de sydlandske Sagn om Hyperboræernes lyksalige
Marker i de første Aarhundreder efter Christendommen med
[Se Ant. Russes. I. S. 110 ~-ll].
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
