Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Om Nordboernes Forbindelse med Rusland og tilgrændsende Lande
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
71
som i 16de Aarliundrede bragte Benævnelsen „ Varjager" om
Svenske,1 saa synes man heraf paa det bestemteste at kunne
slutte, hvad ogsaa forhen er antydet, at Sprogbrugen i Eusland
paa Nestors Tid og fremdeles forstod Nordboer fra Landene
vestenfor Østersøen, men som opholdt sig eller havde bosat sig
i de østlige Lande; at Varjagerne saaledes virkelig dannede en
Underafdeling af Russerne, hvilken sidste Benævnelse deri
mod var fælles for det hele Folk, og at endelig Distinctionen
maatte blive skarpere og skarpere, efterhaanden som de egent
lige Russer i G-ardérige antoge slavisk Sprog og Leveskik.
Naar denne Tidspunct kan siges at være indtruffen, kan
neppe med. Bestemthed siges, da det ligger i Sagens Natur, at
saadant maa gaa aldeles gradeviis for sig. Imidlertid give for
saavidt de i den ældre russiske Historie forekommende Egen
navne os her en Ledetraad, som det er paaviseligt, at i de to
første Aarhundreder fra Rurik at regne endnu den overvejende
Masse af dem ere reen-nordiske, kun noget forvanskede i den
slaviske Omstøbning, hvori de gjennem Chronisten ere komne
til os, — hvortil der vel ogsaa kommer Afskriverfejl — men at
der efter hiin Tid kun forekomme enten reen-slaviske eller
byzantinsk-græske, slaviserede. Disse nordiske Navne ere føl
gende:
Rurik, Sine us og T ruv or. I at undersøge disse Navne,
som overhoved alle de gammelrussiske, bør man naturligviis,
saavidt muligt, henføre dem til den Sprogform, som maa have
været herskende i Norden paa den Tid, da de omtalte Personer
levede, nemlig ca. 850—1050. Denne Sprogform er ældre, end
hvad vi endog kjende af de ældste Haandskrifter ; vor Ledetraad
bliver her Runeindskrifterne. Hvad nu disse angaar, da kan det
med en Mængde Exempler godtgjøres, at de fremstille Vocalsy
eller til sig, bøde 3 Grivner, men fører han Øjevidner, eller er det en Var-
jag eller Kolbjag, da under Ed. — Art. XI. Skjuler en Træl sig enten
hos en Varjag eller hos en Koldjag, og de ikke føre ham ud efter 3 Dage,
og man kjcnder. ham paa den 3die Dag, saa tåge han sin Træl og 3 Grivner
for Ketsbrud. — I det 13de Aarhundredes Pravda er ovenanførte Artikel X
omtrent gjentagen, dog med den Eorskjel, at det ved Slutningen heder: er
det en% Varjag eller en Kolbjag, da er det nok at stille eet Øjevidne, og han
gaar til Ed".
1 See Berednikovs Udgavc af Novgorods Krøniker (Petersb. 1841, S. 283-305),
hvor det heder i en Fortælling om Belejringen af Klostret Tichvin ved de
Svenske under Pontus de la Gardie: Varjager, der ogsaa kaldes Sviar (S. 283).
De kaldes Varjager fremdeles S. 288, 290, 300, 303, 305.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
