Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hinanden, og at iam skal vnere en lydret udvikling af den sidste
af disse. Der er imidlertid flere ting, som taler bestemt imod
Noreens förklaring, og vi må dserfor undersoge dens grundlag
punkt for punkt for at nå til en sikrerc slutning.
Et vigtigt punkt, ja et punkt af aldelcs afgorende betydning,
er sporgsniålet om, hvor vidt et urgerm. z, som ved a-omlyd er
blevet e, kan modtage brydning. I forste udgave af Anorw. u.
aisl. gr. § 83 nsegter Noreen muligheden heraf, men i anden udgave
(§ 88) holdes formuleringen så vid, at den tillader at medtage ct
sådant e, og man kan ikke vasrge sig mod tanken om, at dette
er gjort til dels for at berede plads for iam. Om virkelig en
sådan brydning forekommer i noget sikkert eksempel, ved jeg ikke,
og indtil videre tillader jeg mig at naare nogen tvivl i den
hen-seende. Muligheden tör jeg ikke nsegte, men jeg vil hajvde, at
selve ordet jårn ikke kan bruges som bevis.
For at få teorien om brydning til at passe, må man
ancr-kende formen jarn som den forholdsvis oprindeligere end jårn, og
Noreen mener da også, at den iflg. Glslason er den almindeligste
i aeldre tid. Dette er dog naeppe helt i overensstemmelse med
Gfslasons seneste udtalelse (Aarb. f. nord. Oldk. 1866 s. 288 flg.):
»Jeg maa nu modificere hiin Formodning (om Tilvrerelsen af et
oldnordisk jarn), i det jeg — — — — betragter jat’n som
beroende ene og alene paa en Vocalforkortelse formedelst Position».
De fire eksempler, Gfslason anforer på denne form (og de er
rime-ligvis de eneste, skjaldedigtningen frembyder), er da heller ikke
egnede til at vrerne om formen. Det förste er verset Egs. s. 237
nr. 39 (Finnur Jönssons udg.), men dette anser udgiveren med god
grund for uaegte (Krit. stud. s. 177, sml. fort. til udgaven s.-xxix).
Formen jarnum (el. jqrnum) er efter min mening endnu en grund
til at betvivle dets segthed. De tre andre er af J>jö361fr Arnörsson
(s. 1050) og to skjalde fra midten af det I2te århundrede. Formen
jårn har endnu ringere skjaldeautoritet for sig, idet Gfslason (Ann.
1863 s. 401) kun anforer Lfknarbraut 16 (fra o. 1260 iflg. F.
Jönsson Litteraturh. II, 124).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
