Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Da hveerken formen jarn eller formen järn har nogcn seldre
autoritet for sig, har det så meget större betydning at få klarhed
over, hvilke former den gamle skjaldedigtning kender. Af disse
er isam sikkert overleveret i en rcekke tilfselde, sål. i J>jööölfr fra
Hvins Haustlpng (för 900), og sikret ved rim i Skallagrfms vers
(Egs. kap. 30, segte?): isarn ~ risa og Jpörarinn måhlfäings (Eyrb.
kap. 19, o. år 1000) isarns ~ åsttm.
En anden form er overleveret i Den forste grammattiske
af-handling; men denne fortrseffelige afhandling er på dette punkt af
alle blevet behandlet med en mistillid, som dens ovrige
pålidelig-hed aldeles ikke retfasrdiggör. Det pågeeldende stykke, hvis
isländske tekst findes i Dahlerup-Jönssons udg. s. 7 flg. og 30 flg.,
kan gengives på fialgende mådc1.
Men det er godt at vide, som för var omtalt, at hvser vokal
överalt i sproget udtales med samme lyd, som den nsevnes med
i bogstavrsekken, undtagen når den skifter natur, og så kan den
rettere kaldes konsonant end vokal. Det sker, når den kommer
i stavelse sammen med en anden vokal, som her er nogle
eksem-pler på: austr, eårn, <xir, iår, oyrir, uin2. — Nu er det ikke
urime-ligt, at en kan svare mig: der er ord3, hvor du skriver e, dser
hvor de fleste vilde skrive i som konsonant, som da du lige for
et öjeblik siden skrev eårn, hvor jeg vilde skrive iårn, og således
på mange andre steder. Så svarer jeg folgende: Din iagttagelse
er rigtig, uden at den dog rammer alt det der kan forekomtne
dig underligt i min skrivemåde; desuagtet er det med forsaet at
jeg har skrevet således de fleste steder. Hvis jeg skrev cn anden
afhandling — og det kunde der va;re grund nok og stof i
överflöd til for den, som havde lferdom til det — om hvilke bogstaver
hvaert ord efter sin natur kraevede, eller hvorledes man skulde
for-binde de forskellige bogstaver, ja så vilde det blive en hel anden
bog og meget större, og dserfor kan jeg nu ikke afhandle denne
sag her; men med nogle ord vil jeg dog svare dig angående dette
ene ord, som da sserlig fraamhsevede: eftersom den lyd, en
konsonant har -— eller cn vokal, som står på dens plads og er sat i
stavelse sammen med en anden vokal — ikke er let at skelne,
fordi den har ringe lydmasse og smselter eller vokser sammen med
den vokal, den står i stavelse sammen med, så må vi soge, om
vi kan finde det samme ord udtalt således, at den ene vokal er
1 OversEettelsen företaget med vejledning af udg. s. 30 flg. og Gislason
(Ann. 1863 s. 404 flg.).
2 Ang. stavningen af disse eksempler se nedenfor s. 21.
3 Sål. Gislason.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
