Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N:r 1 - Worsaae, J. J. A.: Nordens forhistorie efter samtidige mindesmærker. 1. Stenalderen - I. Stenalderen i andre Lande - II. Den ældre Stenalder i Norden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IL
NORDENS FORHISTORIE.
begyndt at blive udbredt, navnlig i det sydligste Europa. P Stedet
for Jagt og Fiskeri, som altid kræve overordentlig store og skiftende
Omraader, naar talrigere Stammer alene deraf skulle hele Aaret rundt
finde tilstrækkeligt Underhold, traadte nu Kvægavl, Agerdyrkning og
selv Havedyrkning mere i Forgrunden som de vigtigste Erhvervskil
der. Med de nye Behov fulgte ikke alene faste og större, ordentlige
Boliger med Stalde til Kvæget og Forraadshuse for Yinteren, men
desuden bedre, til Dels af Uld vævede Dragter, og flere forskelligar
tede Redskaber, som tildannedes med för ukjendt Færdighed og Smag.
Ogsaa for de Afdöde opförtes anselige Stengrave, hvori de Redskaber,
Smykker og Yaaben blev henlagte, som de Afdöde nærmest maatte an
tages at have Brug for i den anden Yerden.
Netop Forekomsten og den særegne, indbyrdes kjendelig ensartede
Beskaffenhed af disse Stengrave, som kunne forfølges til Nord-Afrika
og helt ind i Asien, gjöre det yderligere sandsynligt, at den ved dem
saa vel som ved Pæle bygninger og andre Minder fremtrædende, bety
delig tiltagende Kultur i Stenalderens yngre Tidsrum i Syd- og Yest-
Europa skyldes Paavirkninger, ja snarest jævnt indkommende Folke
forögelser mulig Folk af forskjellig Herkomst, men under alle Om
stændigheder med en i det Hele fælles Kultur fra ældre Kultur
lande i Afrika og Asien. Saa vilde Stammer, som det sydlige og
vestlige Europas tidligste Indbyggere maa have været, pleje ikke at
udvikle sig synderlig videre uden ved fremmed Paavirkning eller ved
foregaaede stærke Folkeblandinger; hyppig ere de endog helt ude af
Stand til at modtage en höjere Kultur. Efterhaanden derfor som en
voxende Folkemængde bredte sig over det sydlige og vestlige Europa,
hvor Urskovene mere og mere ryddedes, for at skaffe Græsgange til
Kvæget og aabne Marker til Dyrkning, desto mere maatte de tidligere
Jagtornraader formindskes, og desto mere maatte de alene af Jagt og
Fiskeri dér levende ældre Stammer, som ikke kunde eller vilde under
ordne sig de nye Kulturforhold, nødvendigvis tvinges op imod Nord,
hvor de, om end i barskere Egne end tidligere, uhindrede og vod
Hjælp af de simple Redskaber og Yaaben, hvortil de medbragte alle
Forbillederne fra deres tidligere Hjemsteder i Yest-Europa, længe
endnu kunde fortsætte deres gamle Lovemaade.
Forholdsvis silde, samtidig med en i Syden fuldt udviklet yngre
Stenalders Kultur, ja maaske endog ikke för henimod denne yngre
Stenalders snart begyndende langsomme Forfald ved Middelhavets Ost-
Den ældre Stenalder i Norden.
25
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
