Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N:r 1 - Worsaae, J. J. A.: Nordens forhistorie efter samtidige mindesmærker. 1. Stenalderen - II. Den ældre Stenalder i Norden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORDISK TIDSKRIFT.
kyster i de op til Ægypten og Asien nærmest grænsende Egne, mod
tog Landene ved Östersöen saaledes deres förste, som det synes, under
mere begunstigede Stammers Tryk opskræmmede vilde Indbyggere.
Hvor sent de rnaa være naaede op til Norden, ses deraf, at de ikke
alene havde lært at frembringe Ild med Fyrstene, men at de tillige med
førte en hos de ældste og raaeste Folk ukjendt Færdighed i at brænde
Lerkar, hvori de bedre kunde koge og stege deres Fode. Flere Om
stændigheder tale for, at de nordiske Lande dengang i det væsentlige
havde faaet deres nuværende Skikkelse, idet Nordsoen vistnok for
længst rullede sine mægtige Bölger mellem det tidligere sammenhæn
gende England og Danmark, og idet tillige Östersöen ved sit Gjennem
brud med Bælter og Sunde havde skilt den store skandinaviske Halvö,
de danske Öer og den jyske Halvö fra hverandre.
Kommende fra Vest og Sydvest, fra Atlanterhavets og Nordsøens
Kystlaude, maatte de vidt omvankende og adspredte Jægere og Fiskere
först træffe paa den jyske Halvö. De forefandt et Land, dækket saa
godt som helt ned til Kysterne af tætte Skove, der ikkun hist og her,
især paa Højderyggen vare afbrudte af Lyngheder og paa Vest
kysten af Enge og Moser. Mod Vest, hvor den stormfulde Nordso
brödes mod Sandrevler og Sanddyner, og hvor ikkun faa Fjorde
fandtes, var der ikke saa uem Lejlighed til Underhold for Nybyg
gerne, som mod Öst, hvor den roligere Östersö og Kattegattet alle
Vegne bugtede sig i Sunde og Fjorde mellem skovgroede Öer. 1 Ur
skovene, som, i det mindste for en Del, endnu bestod af de senere
for Egen og Bogen forsvundne Naaletræer, var der foruden streifcndc
Rensdyr fuldt op af Elsdyr, Uroxer, Bisonoxer, Björne, Ulve, Losser,
Vildsvin, Kronhjorte, Bævere og meget andet Vildt. Ikke mindre Rig
dom var der paa Tjurer, Svaner, Gejrfugle og utallige andre Land- og
Söfugle. I Havet svømmede af og til Hvaler, men især Sælhunde og
store Fiskestimer. Tæt udenfor Kysterne var der, fornemmelig i Kat
tegattet som til Dels ogsaa i Nordsoen, Overflödighcd paa östers,
Muslinger, Hjærtemuslinger og andre spiselige Skaldyr. Baade paa de
mere aabne Strandbredder og rundt om i Landet henlaa Masser af
Stene, navnlig af den for Danmarks Jordbund ejendommelige Flint,
der ydede- tilstrækkeligt Stof til Forarbejdelsen af de for Jægere og
Fiskere nødvendigste Redskaber og Vaaben. Til Trods for den højere
nordlige Breddegrad var heller ikke Klimaet synderlig strængt, paa
Grund af Havets Nærhed, den i det Hele fremherskende Önatur og
de mod Vinden lunende Skove.
I et let tilgængeligt og af Naturen godt udstyret Lavland, der
fremböd saa ualmindelig gunstige Forhold for Jagt og Fiskeri, rnaattc
de förste, mere spejdende Nybyggere snart blive efterfulgte af flere.
Den jyske Halvö synes endog i den Henseende at have övet en tidli
gere og större Tiltrækningskraft, end Ostersöens sydlige Kyster, som,
med Undtagelse af den ved sine mærkelige Kridtdannelser stærkt frem-
26
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
