Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N:r 1 - Worsaae, J. J. A.: Nordens forhistorie efter samtidige mindesmærker. 1. Stenalderen - II. Den ældre Stenalder i Norden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
*) Bernsten.
NORDISK TIDSKRIFT.
andre Henseender vare dog Naturforholdene gunstige saa vel paa Sjæl
land som paa de andre nærliggende, flade Oer, der i det Hele jo ikke
ere af synderlig stor Udstrækning. Dybe Indskæringer af Havet og
ikke faa Aalöb aabnede en forholdsvis let Adgang fra Kysterne og Smaa
öerne ved samme gjennem Skovene til fiskerige Ferskvandssoer i det
Indre, og derved til nye, ingenlunde uvæsentlige Erhvervskilder. Der
imod synes Nødvendigheden for at skaffe Underhold endnu ikke at
have tvunget Nybyggerne langt bort fra Kysterne til de i det mere
aabne Hav henliggende Oer, t. Ex. til Bornholm, hvor heller ingen
Minder om Urbeboernes Færd ere iagttagne. Paafaldende nok have
Nybyggerne ikke engang i större Mængde sögt fra Sjælland over Öresund
til Skaane, hvis Naturforhold ellers i temmelig vid Udstrækning vare
heldige for dem ; ikkun paa de yderste Kyster mod Syd og Sydvest
paa den skandinaviske Halvö til Norges Sydspids (Lister) have de her
efterladt sig sparsomme og spredte Levninger, der oven i Kjöbet ved
Blandinger af ældre og yngre Gjenstande mest vise hen til den ældre
Stenalders seneste Slutningstid.
Det var saaledes paa et begrænset Omraade i de nuværende danske
Lande, eller i Jylland, Fyn og Sjælland med de nærmest liggende Ocr,
at det skandinaviske Nordens tidligste, vester fra kommende Befolk
ning, efter alle noksom talende Kjendsgjerninger, havde sit Hovedsæde.
Med Undtagelse af enkelte, mere forsvindende Blandings- og Overgangs
fund frembyder Indholdet af Affaldsdyngerne eller Kökkenmöddingerne,
af de samtidige öfund, Kystfund og Fjordfund, et levende Billede af
et, sikkert alene skindklædt, Jæger- og Fiskerfolk, der længe uden no
gen som helst Forandring, Udvikling eller mindste Fjendskab til Metal
er vedblevet at staa paa det selv samme lave Trin, som dengang det
först indkom til Norden. Under en vistnok ofte temmelig baard Kamp
for Erhvervelsen af Livets förste Fornödenheder er det i saa afsides
Egne aabenbart ikke ved egen indre Dygtighed naaet hverken til
Kvægavl, Agerdyrkning eller til en selvstændig gjennemgribende For
bedring af de simple Redskaber af Sten og Ben, der stadig gjengav de
oprindelig fra det vestlige Europa medbragte Former. Selv til en fyl
digere Udvikling og Afvexling af Smykkegjenstaudc, som, foruden de
hos vilde Folk almindelig yndede Fuglefjer og andre Jagttrofæer, især
synes at have indskrænket sig til gjennemborede Dyretænder, er der
ikke truffet noget Spor, uagtet flere danske Kystegne, og navnlig Jyl
lands Vestkyst, i Ravet*) afgav et ellers andensteds tidlig benyttet
Stof til alle Slags Prydelser.
Idet derfor Danmarks eller det sydligste Skandinaviens förste Ind
byggere nærmest maa sammenlignes med de længst forsvundne vilde
Stammer, der paa Nord-Amerikas Kyster og paa Bredderne af dets
store Floder have dannet tilsvarende Affaldsdynger, eller med de til
28
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
