Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N:r 1 - Worsaae, J. J. A.: Nordens forhistorie efter samtidige mindesmærker. 1. Stenalderen - II. Den ældre Stenalder i Norden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORDENS FORHISTORIK.
trædende og fra flere Steder i Danmark synlige Ö Rygen, i det mind
ste hidtil ikkun have haft svage Spor at opvise fra en tilsvarende pri
mitiv Befolkning. Derimod paa den jyske Halvö vidne talrige Mindes
mærker og spredte Oldsagfund om, at de först indkomne Beboere i Sær
deleshed have udbredt sig ad Östsiden langs Kyster og Fjordbredder
lige op til den vestligste Del af Limfjorden. Naar Lejlighed gaves,
dvælede de gjerne paa mindre Öer under Kysterne, hvor de vare mere
i Sikkerhed ikke alene mod usunde Uddunstninger fra Skove og Sumpe,
men ogsaa mod pludselige Angreb af Starnmefjender og vilde Dyr, og
hvorfra de desuden bekvemt kunde fiske i Havet og jage i de nær
liggende Skove paa Kysterne. Vilde de gjöre Forsög paa for Jagtens
Skyld at trænge længere ind i Landet, kunde de altid med deres
simple, af Træstammer udhulede Kanoer eller Baade fölge Aalöbene,
som i Reglen dengang havde en större Udstrækning end nu.
Ikkun paa de Punkter af Jyllands Kyst, hvor der i Nærheden
fandtes rige Östersbanker i Havet, synes der imidlertid at have været
Mulighed for talrigere Stammer til at kunne opholde og ernære sig
stadig i længere Tid eller hele Aaret rundt. Levninger fra slige Op
hold ere de store Dynger af Affald fra deres Maaltider, de saakaldtc
»Kökkenmöddinger», som ved kjendelige Arnesteder, spredte Potteskaar
og Spor af Kul og Aske indeslutte Skaller i Millionvis af spiste Östers,
Muslinger og Snegle, foruden utallige, til Dels for Marvens Skyld
spaltede Knokler af vilde Dyr, og allehaande raat tildannede, for det
meste smaa Redskaber af Sten og Ben tilligemed Affald fra disse Red
skabers Tilvirkning. Men Östersfangsten, Fiskeriet og Jagten i Jylland
alene kunde ikke i Længden forslaa til Underhold for den tiltagende
Befolkning, som efterhaanden baade over Bælterne og ved at fölge
Kattegattets nærmest liggende Kyster maatte komme især til det nordlige
Fyn og videre til Sjælland, hvor der var talrige smaa Öer under Ky
sterne, og hvor der, lige saa fuldt som i Jylland, var store, paa Vildt
rige Skove. Anselige Skaldynger i Nord-Sjællaud vidne ligeledes om
Nybyggernes stadige Ophold paa visse Steder her, ved de for dem saa
vigtige Östersbanker i. Fjordene og i Nærheden af Kysterne.
Af Fyn og Sjælland er imidlertid, efter de hidtil gjorte lagttagelser,
Sjælland med de omliggende Öer uden Sammenligning rigest paa Lev
ninger fra den ved Stenalderens Begyndelse i Danmark først indkomne
Befolkning. Men da en större Folkemængde i Sjælland ikke i Tidernes
Löb kunde faa tilstrækkeligt Underhold alene paa den korte nordlige
Kyststrækning ud imod Kattegattet, selv ved Hjælp af de dengang til
stedeværende betydelige Östersbanker, saa maatte den snart begynde at
sprede sig over Kyster og Öer langs Sjællands övrige Bredder ved Ure
sund, Storebælt og Östersöen, iiagtet ingen östers i Keglen dér vare at
finde. Navnlig i Östersöen, hvor Vandet ikke er meget saltholdigt,
var Östersen, lige saa lidet dengang som nu, i Stand til at leve. I
27
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
