Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N:r 1 - Worsaae, J. J. A.: Nordens forhistorie efter samtidige mindesmærker. 1. Stenalderen - III. Den yngre Stenalder i Norden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORDISK TIDSKRIFT.
mark jævnsides med den nye Kulturs gradvise Fremrykning fra Syd
og Vest; navnlig i det nordligste Jylland og i det östligste Sjælland
og i Skaane turde disse Tilstande senest være bievne berörte eller
endelig fortrængte.
Det er vel nemlig i og for sig naturligt, at de ældre Jæger- og
Fiskerfolk i de danske Lande maatte blive paavirkede af den i deres
umiddelbare Nærhed mere og mere grundfæstede höjere Kultur, og
at de först og fremmest snart maatte komme i Besiddelse af de bedre
Jagtvaaben og Værktoj, som denne förte med sig. Herom vidne ogsaa
flere enkeltvis i de ellers for den ældre Stenalder karakteristiske Fund
indblandede, smukkere formede og forarbejdede Gjenstande. Det er
efter andre Fund heller ikke usandsynligt, at adskillige af de tidli
gere Indbyggere kunne efterhaanden i större Udstrækning have op
taget den nyere Kultur, ja endog til Dels eller helt have forandret
deres tidligere Levevis. Til saadanne Blandinger og Overgange var
der Tid nok, inden den nye Kxiltur omsider fuldt kunde brede sig
ud over det hele Land. Men i övrigt kan denne Kultur i Danmark
umulig være bleven rodfæstet alene ved de fra tidligere Tid dér
boende Stammer. Thi i saa Fald vilde de jævne Overgange paa alle
Punkter have været ulige mere paaviselige. Tvært imod staar Indhol
det af den ældre Stenalders efterladte Mindesmærker i en altfor skarp
og bestemt Modsætning til det paafaldende ensartede Indhold af alle
Stendysser og Jættestuer og af de större samlede Fund fra den yngre
Stenalder saa vel i Danmark som i tilgrænsende sydligere og vestligere
Lande. Det er overhovedet utænkeligt,’ at saa raa og fra den övrige
Verden afsondrede Stammer, som Danmarks Urbcbocre. skxfldc frem
for andre ligestillede Folk have været i St’aud til ikke alene paa én
gang og gjennemgaaendc at optage en fremmed höjere Kultur, mon
endog til at före denne videre til en andensteds ukjendt Udvikling.
Selv afsect fra Stengravenes talende Indhold, turde en simpel Be
tragtning af deres Udbredelse og deres storartede, indbyrdes overens
stemmende Bygning og Ydre baade i andre Lande og i Norden uvil
kaarlig före til Erkjendelscn af, at de i Vesten og Syden snarest eller
fortrinsvis hidröre fra nye, kraftige, mere og mere mod Nord frem
skudte Stammer, lige overfor hvem de ældre og svage Jæger- og
Fiskerfolk i Reglen maatte enten forsvinde eller nedsynke i Afhæn
gighed og Trældom. Sammenlignende Undersögelser af de i Sten
gravene nedlagte übrændtc Lig have vel cndmi ikke kunnet godt
gjöre, til hvilken bestemt Race disse kraftigere Stammer nærmest ville
blive at henregne. Men saa meget fremgaar dog allerede af Hoved
skallernes blandede og afvexlcnde Former, at der i denne Henseende
ikke kan paavises synderlig Forskjcl mellem den daværende og den
nulevende Befolkning i Danmark eller det övrige Norden.
34
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
